Connie H. kan blive EU-godkendt inden klimatopmøde

KOMMISSÆR: Formelt set kan Connie Hedegaard nå at blive godkendt som ny kommissær allerede inden klimatopmødet og dermed tiltræde den 1. januar. Men det kræver en yderst stringent proces fra nu af.

Hvis den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, følger fredagens udmelding om et ja til Lissabontraktaten op med en underskrift og får dokumentet skibet af sted til Rom inden månedens udløb, kan den nye EU-Kommission tiltræde den 1. januar.

Og vælger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) som Danmarks nye kommissær, sådan som kommissionsformand José Manuel Barroso har foreslået, kan hun reelt nå at blive godkendt af Europa-Parlamentet allerede inden, at klimatopmødet bliver fløjtet i gang den 8. december.

Hurtigere godkendelse i parlamentet
Ifølge Altingets kilder i EU-Kommissionen har Europa-Parlamentet nemlig udtrykt, at man er villig til at lade godkendelsesproceduren gå lidt tjeppere end normalt - omkring fire uger - hvor det plejer at ligger på op mod halvanden måned.

Login