Brexit kan skade topforskningsprogram

JUBILÆUM: Ti år med Det Europæiske Forskningsråd har været en stor succes. Men Brexit kan skabe udfordringer i det næste årti, lyder det fra vicepræsident Klaus Bock op til ERC's jubilæum.

I disse uger markeres 10-året for en sjældent succesfuld EU-institution. Det Europæiske Forskningsråd, ERC, har i 10 år været medvirkende til, at europæiske forskere og forskningsinstitutioner markerer sig i verdenseliten.

De næste år kan succesen dog komme i modvind, når briterne forlader EU. Sådan lyder det fra en af rådets tre vicepræsidenter, danske Klaus Bock, der er professor ved DTU, i forbindelse med fejringen af ERC, som blandt andet blev til med dansk støtte for 10 år siden.

”Brexit vil have konsekvenser hovedsageligt på kort sigt. Problemet er den usikkerhed der opstår, indtil vi ved, hvordan det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien bliver,” siger Klaus Bock.

Login