Anders Fogh opruster i Bruxelles
EKSPANSION: Danmarks tidligere statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, udvider sin rådgivningsforretning og åbner et nyt kontor i Bruxelles.
Rasmussen Global vokser.
Ved månedsskiftet har rådgivningsfirmaet med navn efter bagmanden, Venstres tidligere statsminister og senere generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, åbnet en ny afdeling i Bruxelles.
Her skal fem medarbejdere med den tidligere danske EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen i spidsen ruste firmaets kunder til en ny fremtid med nye, kraftige strømninger i folkedybet, en frihandelsfjendsk præsident i USA og et Storbritannien, der er på vej ud af EU.