Alarmerende stigning i jødehad: EU-Kommissionen lancerer plan til bekæmpelse af antisemitisme
EU-Kommissionen vil komme antisemitisme til livs ved blandt andet at færdiggøre et digitalt adfærdskodeks og stable en konference på benene. Jøder skal kunne leve frit i Europa, understreger kommissær.
Der er et presserende behov for lige nu at bekæmpe antisemitisme i Europa.
Med det afsæt har EU-Kommissionen onsdag fremlagt en plan for, hvordan hadefulde ytringer og hadforbrydelser skal holdes nede.
Værdikommissær Věra Jourová slog på et pressemøde fast, at antisemitisme er et særligt fokus for Kommissionen.