Aktører kræver yderligere handling fra Hedegaard

CO2: Det er godt, at EU-Kommissionen tager hul på debatten om ændringer af kvotesystemet, men forslaget er ikke tilstrækkeligt, mener grønne organisationer. DI vil have de langsigtede mål fremlagt, inden der tales ændringer.

Nogenlunde sådan kan aktørernes syn på EU-kommissær Connie Hedegaards forslag om at se på seks muligheder for strukturelle ændringer af CO2-kvotemarkedet. Ændringerne skal få kvotesystemet op i omdrejninger igen, efter den økonomiske krise har medført, at kvotepriserne er blevet historisk lave.

Og at Connie Hedegaard på ny presser på i kvote-debatten, får stor ros fra aktørerne, selvom mulighederne, der i første omgang er blevet fremlagt, ikke går vidt nok, lyder vurderingen fra de grønne organisationer.

"Det er fint, at Kommissionen tager hul på debatten om de strukturelle ændringer - det er nødvendigt for at få et velfungerende europæisk kvotemarked. Men det er afgørende, at det også bliver fulgt op af et konkret lovforslag," siger seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden Hanne Jersild.

Login