Næste uges EU

EU: I næste uge i EU er der møde i Europa-Parlamentets udvalg og Kommissionen er vært for konferencer bl.a. omhandlende fremmelse af sundhed og trivsel på arbejdsmarkedet. Europabevægelsen og AOF Danmark tilbyder arrangementer om Islands fremtidige EU-medlemskab og ungdomsarbejdsløshed i Europa.

Ministerrådet

Den 28. februar vil der desuden blive afholdt møde i Ministerrådet for Transport, Telekommunikation og Energi, hvor hele mødet vil være dedikeret til energispørgsmål.

Europa Kommissionen

Europa Komissionens ugentlige kollegiemøde afholdes i næste uge, onsdag den 2. marts, hvor dagordenen som bekendt ikke bliver offentliggjort.
Den 3.-4. marts afholder Komissionen en konference i Berlin, som skal sætte fokus på fremmelsen af sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Disse dage vil en klimakonference også løbe af stablen i Vanuatu med deltagelse fra udviklingskommissæren. Her skal en handlingsplan underskrives, som skal øge klimasamarbejdet mellem stillehavsområdet og EU. Det ungarske formandskab vil i samarbejde med Kommissionen afholde en konference, hvor der bl.a. skal diskuteres en etablering af et fælles europæisk luftrum, hvilket også foregår den 3.-4. marts.

Europaudvalget

Europaudvalget mødes den 4. marts, men dagsordenen foreligger endnu ikke.

EU-arrangementer i Danmark

Europabevægelsen inviterer til møde med Islands chefforhandler Stefán Johannesson den 28. februar fra kl. 16.30-18.00. Her vil han tale om Islands vej mod medlemskab af EU og fortælle om, hvilken fase man er nået til i forhandlingerne. Arrangementet afholdes i Europahuset i Gothersgade. Se mere om arrangementet her

Den 1. marts fra 9-15.30 afholder AOF Danmark Europa landskonference under titlen, "Hvilke job skal vi leve af i fremtidens Danmark og Europa?". I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden oppe på omkring 40 pct., og Europa står over for en stor opgave med at skabe ny økonomisk vækst, løfte uddannelsesniveauet, samt skabe flere job. Deltag i debatten, som foregår hos 3F i Kampmannsgade 4, 1790 Kbh. V. Se mere om arrangementet her.

Login