EU-forslag om infrastruktur modtages positivt

ENERGITRANSPORT: Europa-Kommissionen fremlagde sidste uge et forslag til en infrastrukturpakke, som skal gøre transport af grænseoverskridende energi lettere. Pakken er et positivt skridt mod et indre marked for energi, mener MEP Bendt Bendtsen (K).

Europa-Kommissionen offentliggjorde sidste uge et forslag til en ny infrastrukturpakke. Pakken skal gøre det lettere at bygge og finansiere infrastruktur, som kan transportere energi på tværs af grænser.

Forslaget lægger blandt andet op til en forenkling af reglerne for tilladelser og kompensation af grænseoverskridende projekter af særlig europæisk interesse.

Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, hilser forslaget velkomment. Han ser det som et stort skridt i retning mod et indre marked for energi. Og et sådan marked er afgørende for at skabe vedvarende energi og energibesparelser.

Login