Dagbog fra EU: Dansk interessevaretagelse

Af Kirsten Holm Svendsen
Erhvervspolitisk chef, Agridan, Landbrug og Fødevarers kontor i Bruxelles

Selv om EU-Kommissionen og Parlamentet traditionelt holder ferie i august måned, er der dog altid bemanding på Landbrug & Fødevarers kontor i Bruxelles i denne periode. Der er behov for beredskab i tilfælde af at der opstår EU-relaterede sager i Danmark, f.eks. udbrud af husdyrsygdomme eller sager i pressen om f.eks. EU's fødevarelovgivning. Der skal desuden gøres forberedelser til næste sæson, hvor Parlamentet og Rådet tager fat på lovgivningsarbejdet primo september.

Heldigvis har det indtil videre været en sommer uden de store EU-sager på programmet på landbrugs- og fødevareområdet, men handelen med fødevarer går jo ikke i stå, selv om der er sommerferie, og da danske fødevarevirksomheder eksporterer til hele verden, er der løbende behov for at sikre, at der ikke lukkes af for handelen på vores eksportmarkeder.

Det er EU-Kommissionens opgave at varetage handelsforhandlinger med vore handelspartnere og sørge for, at de aftaler, der er indgået, også rent faktisk overholdes. Det er så ikke altid, det sker, og i disse tilfælde er Landbrug & Fødevarers Bruxelles-kontor bindeleddet til EU-Kommissionen. Vi orienterer om de vanskeligheder, vores virksomheder oplever, og sørger for, at der bliver taget aktion fra EU's side i forhold til de pågældende landes regeringer, så vi kan få varerne igennem. Her i sommer har Argentina pludselig lukket for import af mejeriprodukter uden nogen begrundelse, og vi har samarbejdet intenst med vores kolleger fra bl.a. New Zealand og USA for at få bedre adgang for mejerivarer til det canadiske marked.

De store emner i den nærmeste fremtid er budgetforhandlingerne for den næste budgetperiode og den fremtidige landbrugspolitik CAP 2013. Den nye landbrugskommissær, rumæneren Dacian Ciolos, har ikke helt samme tilgang til landbrugspolitikken som den tidligere danske kommissær Mariann Fischer Boel. Det er vores opgave at forsøge at få danske synspunkter givet så god gennemslagskraft som muligt, når den første meddelelse fra Kommissionen og retningen for den nye landbrugspolitik kommer her til efteråret.

Vi har allerede i lang tid drøftet vores holdninger og strategi internt i virksomheden og koordineret med vores europæiske kolleger om input til adskillige konferencer om den fremtidige politik. Vores udgangspunkt er naturligvis, at vi søger at opnå bedst mulige vilkår for at sikre et konkurrencedygtigt dansk landbrug og fødevarevareproduktion. Opgaven er ikke nem, idet der er store strukturelle forskelle på dansk og f.eks. rumænsk landbrug. Samtidig er der forskellig holdning til, hvorledes landbruget og fødevareproduktionen skal udvikle sig.

Vi er i Danmark nettoeksportører af fødevarer og har derfor en helt naturlig interesse i, at det indre marked opretholdes og at vi har så fri adgang til verdensmarkedet som muligt. I teorien er vi alle enige herom, men i praksis er det straks sværere. Lad mig nævne som eksempel, at Italien som en udløber af mælkekrisen foreslog at gøre det obligatorisk at mærke fødevarer med oprindelse, idet man mente, at det ville kunne give producenterne bedre priser. Det var et forslag, som vi fra Landbrug & Fødevarers side arbejdede stærkt imod. For det første, fordi en tvungen national oprindelsesmærkning vil stride mod principperne om et fælles indre marked.

Alle fødevarer i EU bliver produceret under nøjagtig de samme regler om hygiejne og fødevaresikkerhed, så der er på den måde ikke nogen, der er bedre end andre. For det andet fordi det vil være fordyrende for forbrugere, idet mejerierne skal skifte etiketter alt efter hvor mælken kommer fra. Tænk på et mejeri i Holland, der kan få mælk fra Tyskland og Belgien f.eks. Og så er der endelig det, at det jo er helt tilladt frivilligt at sætte en oprindelsesbetegnelse på sine produkter (forudsat at betegnelsen er korrekt, naturligvis), og hvis det er rigtigt, at et produkt kan indbringe en højere pris med oprindelsesbetegnelse på, mon så ikke også virksomheden kan finde ud af det uden lovgivning?

Når krisen krasser, popper der straks små tegn på protektionisme og krav om yderligere støtte op på lystavlen her i Bruxelles. Landbrug & Fødevarer forsøger så godt, vi kan, via dialog med de relevante beslutningstagere at sikre den frie og lige konkurrence og så gode rammevilkår for et dynamisk dansk fødevareerhverv som muligt.