Juniorministre vil give mere indflydelse i EU

Af Eva Kjer Hansen, (V)
MF, næstformand i Europaudvalget, formand i Udenrigspolitisk Nævn, tidligere fødevareminister

Den seneste tids debat om, hvorvidt Danmark bør have en EU-minister, udsprang af en undersøgelse af Udenrigsministerens fremmøde ved EU-rådsmøder. Men det er en alt for snæver måde at vurdere indsatsen på. Selvfølgelig kan møderne være vigtige, men det afgørende i forhold til dansk indflydelse er et engagement, der rækker langt ud over at deltage i rådsmøderne.

Danmark kan sagtens være med til at sætte dagsordenen i EU. Men det er ikke altid lige nemt og da slet ikke, hvis Kommissionen er imod forslaget. Så kræver det et stort benarbejde, mange bilaterale kontakter og møder med både medlemslande og Europa-Parlament.

Da jeg som fødevareminister ønskede at drøfte forenklinger af den fælles landbrugspolitik, var Kommissionen klart imod. Men da Danmark havde udarbejdet et papir med konkrete forslag og fået opbakning fra ca. halvdelen af medlemslandene, accepterede Kommissionen at tage emnet op.

Og da 17 medlemslande på et møde bakkede et dansk forslag op omkring regnskabsafslutning, indså Kommissionen, at de ikke bare kunne sidde problemstillingen overhørig.

Det er eksempler på, at vi godt kan få indflydelse på EU-bestemmelser, men også at det kræver en stor indsats. Problemet er, at det kræver masser af tid og ressourcer. Hvilket kan være svært at finde plads til i det daglige arbejde, hvor ikke mindst Folketinget kræver ministerens aktive tilstedeværelse i forbindelse med spørgsmål, samråd og forslag i salen.

Derfor er mit forslag, at de EU-tunge ministerier, som for eksempel udenrigs-, miljø-, fødevare- og økonomi- og erhvervsministerierne, får deres egne EU-ministre. Ministrene skal være knyttet til et bestemt ressort for at have den fornødne viden og indsigt i sagerne. Juniorministeren skal udpeges af den overordnede minister for at sikre et godt samspil. Det siger sig selv, at der vil være mange sager, der rækker ind over hinanden og derfor kræver et stærkt tillidsfuldt samarbejde af ministrene.

Vi skal tage konsekvensen af, at dansk politik i dag i høj grad bygger på fælles EU-bestemmelser.

Det er rigtig gavnligt for Danmark, at EU-samarbejdet over årene er blevet stærkere og med en større politisk bevågenhed vil vi kunne præge de fælles regler meget mere.

Så det handler ikke om, hvor mange rådsmøder ministeren deltager i, men om, hvor aktive Danmark er på de forskellige områder.