EU blåstempler omstridte sundhedsanprisninger

ANPRISNINGER: EU-Kommissionen vil tillade en lang række sundhedsanprisninger på fødevarer, selv om de essentielle ernæringsprofiler endnu ikke eksisterer. Det møder kritik fra Forbrugerrådet og Enhedslisten.

Det var et klart krav, at EU-reglerne om sundhedsanprisninger på fødevarer skulle følges af såkaldte ernæringsprofiler for at undgå anprisninger på usunde fødevarer.

Men nu vil EU-Kommissionen alligevel godkende en liste på over 100 anprisninger, selv om ernæringsprofiler ikke er etableret. Det møder kritik Forbrugerrådet og Enhedslisten.

I et §20-svar til Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslisten, erkender fødevareminister Henrik Høegh (V), at han også helst så, at der i dag forelå ernæringsprofiler, men han mener dog ikke, at godkendelsesprocessen i EU bør sættes i bero af den grund.

Login