Den forbeholdne lille Lars

Af Mogens Lykketoft (S)
Udenrigsordfører

Lissabon-traktaten kom omsider i hus, men Danmark har stadig sine forbehold.

EU-samarbejdet bliver nogle grader mere handlekraftigt, f.eks. når det gælder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet - mafia, narko, menneskehandel. Der bliver udvidet mulighed for at træffe beslutninger med flertalsafstemninger.

Danmark har en stærk interesse i at være med her. Men det kan være svært at være med, fordi vi har forbehold for fællesskabsbeslutninger på retsområdet.

Det kunne blive svært at komme af med forbeholdet ved en folkeafstemning, hvis det også betød, at vi skulle ændre udlændingepolitikken som f.eks. 24 års-reglen.  Derfor er der i Lissabon-traktaten sikret, at Danmark kan melde sig ind i det allermeste, men fortsat bevare reglerne for indvandring. Vi kan nemlig vælge samme metode som briterne og irerne - den såkaldte 'opt-in', hvor Folketinget kan vælge kun at gå med på de områder, vi selv ønsker.

Der opbygges også med Lissabon-traktaten stærkere institutioner til at få gang i det udenrigspolitiske samarbejde - herunder samarbejde på forsvarsområdet om fælleseuropæiske fredsskabende og fredsbevarende operationer. Det er Danmarks interesse i fremtiden at være med i operationer sammen med de andre europæiske og nordiske lande i stedet for igen at melde sig til en koalition af 'villige' som vi gjorde i Irak og Afghanistan. EU's forsvarsdimension kan - som FN's daværende Kofi Annan sagde det - blive det hidtil bedste og mest effektive bidrag til FN-ledede fredsoperationer.

Selvfølgelig kunne det også være godt at være med i euroen, fordi Danmark i alt væsentligt er del af eurozonen, holder en helt fast kurs til euroen og kun har ulempen med vekslegebyrer og manglende indflydelse i Den Europæiske Centralbank. Men her er tiden ikke moden. Dels havde vi desværre en tabt folkeafstemning om sagen i 2000. Dels har bl.a. Grækenlands dybe krise sat euroen i søgang. Det vil være alt for let for modstanderne at mobilisere igen.  I hvert fald så længe vi skal slås om sagen både med DF og SF.

Euroen må vente, til Eurozonen har fået mere styr på finanskrisen og SF omsider bliver klar til at tage ansvar også på dette felt.

Men hvorfor kan vi ikke stemme om de to andre forbehold og på anbefaling af et meget bredt flertal af V, K, S, RV og SF komme af med dem?  Var det egentlig ikke hvad Lars Løkke lovede, da han tiltrådte som statsminister for mindre end et år siden?

Jo, men der er en eneste grund til at det ikke sker: Statsministeren, der kalder sig Lille Lars fra Græsted, mener at hans politiske kapital er så lille, at han ikke har råd til at bruge kraft på at varetage Danmarks interesser i det nye europæiske samarbejde, der udfolder sig.  Han vil ikke bruge kræfter på at overbevise vælgerne og lægge sig ud med sine perlevenner i Dansk Folkeparti for dét.

Og derfor har han til lejligheden opfundet to falske argumenter for at lade være:

Det ene argument er, at vi med vort store statsunderskud ikke opfylder kravene til medlemskab af euroen, så derfor kan vi ikke stemme om dén; og han ønsker at vi skal stemme om alle forbeholdene på én gang. Det er en søforklaring. Sandheden er som nævnt, at euroen er for svær at løfte lige nu ved en folkeafstemning hjemme i Danmark. Men Danmark er tættere ved at opfylde kravene end de fleste nuværende medlemmer af Euroen, og dansk medlemskab vil være en styrke både for Danmark og Europa. Så modstanden kommer næppe fra Euro-landene!

Hvorfor skal vi så vente med at komme af med de to andre forbehold? Ifølge statsministeren er den anden grund, at S, SF og R ikke vil give et samlet tilsagn om at opretholde dansk udlændingelovgivning uændret i al fremtid. Nu er det pludselig ikke nok, at vi alle er indforstået med, at Danmark får mulighed for at vælge sig ind på de (fleste) dele af det retlige samarbejde, som vi er enige om at ønske os med i. Nu skal vi sværge på, at vi aldrig af egen drift vil lave noget om herhjemme.

Men det er en syg måde at stille tingene op på. For det første har Socialdemokratiet slået fast med syvtommersøm at et skift i flertal og regering ikke ændrer 24-års-reglen m.v. Og hvis man vælger absolut ikke at tro på, hvad vi siger - eller tror at De Radikale og Enhedslisten får flertal engang i fremtiden - så kunne dansk udlændingelovgivning i princippet slækkes ganske uanset at vi fuldt ud opretholdt vores retsforhold i forhold til EU.

Det er direkte stupidt at afskære sig fra at komme af med forsvarsforholdet og det meste af retsforbeholdet for at holde liv i en lille falsk ekstra, demagogisk udlændingepolitisk skræmmekampagne sammen med Dansk Folkeparti.

Den forbeholdne Lille Lars varetager simpelt hen ikke Danmarks interesser.

Kommentaren er også bragt i Weekendavisen.