EU blokerer for skrappere danske salmonellakrav

FØDEVARESIKKERHED: Danmark opfylder nu EU-kriterier for at skærpe salmonellakrav til importeret kyllingekød og æg. Men den sidste EU-godkendelse mangler, fordi en række lande blokerer.

Det danske ønske om at kunne stille strengere salmonellakrav til importeret kyllingekød og æg - også kaldet særstatus - kan have lange udsigter.

Selvom Danmark netop har opfyldt EU's kriterier for at skærpe kravene, fordi der to år i træk ikke er fundet salmonella i dansk kyllingekød, så kan en stramning af de danske salmonellakrav have lange udsigter.

Et mindretal i EU blokerer for den danske ansøgning for æg, og ifølge Fødevarestyrelsen betyder det, at heller ikke den danske ansøgning om kyllingekød kan komme igennem.

Ansøgningerne har ligget i EU siden september 2007. Ifølge kontorchef i Fødevarestyrelsen Karin Breck er det svært at sige, hvornår EU godkender den danske ansøgning om æg:

"Sidste år stod vi overfor at få en særstatus, men der er nogle lande, som er vendt på en tallerken. Derfor kan vi altså stadig ikke mønstre et flertal. Vi håber stadig på at få en særstatus, men arbejdet er blevet forsinket," siger Karin Breck.

Nye tal giver håb
Et land skal dokumentere to år uden fund af salmonella, før EU kan godkende en ansøgning om særstatus for salmonella. De sidste mange år har Fødevarestyrelsen kunne dokumentere dette for æg.

For en uge siden kunne de så meddele, at der to år i træk ikke er fundet salmonella i dansk kyllingekød. Derfor betragter man i Landbrug & Fødevarer de nye tal som et stort skridt mod særstatus:

Login