Island kan overhale Tyrkiet

Finanskrisen gav anledning til selvransagelse i Island. Den traditionelle vægt på uafhængighed og den stærke islandske nationalisme blev blødt op, og ø-staten satte kurs mod EU-medlemskab. I forrige uge udsendte EU-Kommissionen så en rapport, hvor de anbefaler de 27 medlemslande at starte optagelsesforhandlingerne med Island. På samme tid er forhandlingerne med Tyrkiet gået helt i stå.

EU-Parlamentet kritiserer Tyrkiet
For at blive medlem af EU skal ansøgerlandet opfylde de såkaldte Københavnerkriterier.

Det politiske og det økonomiske kriterium skal være opfyldt, før optagelsesforhandlingerne kan indledes, og det er de for Islands vedkommende ifølge EU-Kommissionen. I deres rapport hedder det bl.a.:

"Island er en parlamentarisk republik med dybe traditioner for repræsentativt demokrati [...] Island kan betragtes som en fungerende markedsøkonomi."

Forhandlingerne om optagelse er egentlig ikke deciderede forhandlinger, men derimod en form for screeningsproces, hvor ansøgerlandet skal implementere EU´s love og regler - det der kaldes det tredje Københavnerkriterium.

Forhandlingerne med Tyrkiet blev indledt i 2005. Men meget tyder på, at Island ret hurtigt kan overhale Tyrkiet i forhandlingsprocessen. I hvert fald har EU-Parlamentet i en ny rapport om fremskridtene i Tyrkiets optagelsesforhandlinger udtrykt utilfredshed med reform-tempoet i Tyrkiet:

"Parlamentet noterer sig, at fremskridt i form af konkrete reformer forblev begrænsede i 2009, og opfordrer regeringen til at oversætte sine politiske initiativer til konkrete ændringer i lovgivningen og dens efterfølgende implementering. Parlamentet beklager det faktum, at hvor den relevante lovgivning i forhold til Københavnerkriteriernes politiske kriterier er på plads, er dets implementering til stadighed ikke tilstrækkelig."

Tyrkiet vil ikke vente evigt
Noget tyder derfor på, at Island hurtigt kan overhale Tyrkiet og opnå medlemskab inden for en en relativ kort tidshorisont.

Spørgsmålet er dog, om det er det rigtige signal at sende til Tyrkiet. Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdoğan har tidligere udtalt, at han anser det faktum, at Tyrkiet ikke er en kristen nation, som den afgørende årsag til, at landet endnu ikke er blevet tilbudt medlemskab af EU.

Når Island nu kan opnå godkendelse på trods af landets kaotiske økonomiske situation, så kan det bidrage til Tyrkiets opfattelse af, at det i bund og grund handler om landets forhold til religion. EU-Kommissionen begrunder dog sine vurderinger med henvisning til Islands situation før krisen:

"Før krisen viste landet (Island) sig i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdet (EEA). Med det in mente skulle Island være i stand til at kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for Den Europæiske Union i det mellemlange sigte, såfremt det hurtigt implementerer de nødvendige politiske tiltag og strukturelle reformer."

Hvis Tyrkiet oplever, at udsigterne til medlemskab forsvinder, kan landet se andre steder hen. Således var premierminister Recep Tayyip Erdogan i januar på besøg i Moskva, hvor han diskuterede mulighederne for udviklingen af et egentligt strategisk partnerskab mellem Tyrkiet og Rusland med premierminister Vladimir Putin og præsident Dmitrij Medvedev.

De to store lande har allerede et tæt energipolitisk samarbejde i form af russiske gasledninger i Tyrkiet, og det samarbejde ønsker man nu at udvide.

"Vort gensidige forhold udvikler sig på alle områder - politisk, militært, økonomisk og kulturelt, " udtalte den tyrkiske premierminister på et fælles pressemøde med premierminister Putin.

EU's bløde magt
EU bør dog være interesseret i at fortsætte forhandlingen med Tyrkiet. I hvert fald hvis man skal følge den logik, den tyske sociolog Urich Beck præsenterede for nyligt, da han var i Danmark.

Her udtrykte Ulrich Bech, at EU's største magt ligger over for de lande, som ikke er medlemmer af Unionen. Og det mener han også er tilfældet med Tyrkiet:

"Europæiske idealer bliver gjort til virkelighed i Tyrkiet, for at de kan blive medlemmer. Det påfaldende er, at det sker uden tvang og uden militær. Det er en fredsstiftende funktion, som vi alt for ofte overser eller undervurderer," udtalte han til Dagbladet Information.

Ifølge Ulrick Beck udøver EU en magt, der er så blød, at den ikke opfattes som magtudøvelse overhovedet. Det er det, som gør EU's magt så stærk. Og derfor virker udsigten til medlemskab positivt på reformkræfterne i Tyrkiet.

Men den bløde magt sætter kun ind, hvis udsigterne til medlemskab er reelle. Derfor kan EU's indflydelse i Tyrkiet hurtigt fortage sig, hvis Tyrkiet ikke længere tror på, at EU rent faktisk har til hensigt at lukke dem ind i klubben. Derfor skal EU træde varsomt, når de holder Tyrkiet hen.

Tyrkiet har lang vej igen
Men der er reelle problemer i Tyrkiet, og de er af en noget anden karakter, end de Island oplever i øjeblikket. I Island handler det om økonomi, og de problemer er relativt uproblematiske at løse, lyder vurderingen. Det fremgår også af Kommissionens rapport.

I Tyrkiet er problemerne mere komplicerede. Fra EU's side har man hele tiden krævet, at militærets politiske rolle afskaffes som en betingelse for medlemskab. Tilsvarende er en løsning af konflikten på Cypern også et krav. Derudover har Tyrkiet store problemer med at få etableret et forhold til det kurdiske mindretal, der kan leve op til EU's krav om menneskerettigheder.

Den tyrkiske regering ventes i den kommende tid at kræve en ændring af den tyrkiske forfatning, der vil begrænse militærets indbyggede beføjelser. Men i Bruxelles og rundt om i medlemslandene er man samtidig bekymrede for, at Tyrkiet kan udvikle sig i en islamisk retning under regeringspartiet AKP - en kurs som militæret hidtil har været garant for at undgå.