Bekymring over Tyrkiets planer for Balkan

For nyligt har Wikileaks afsløret en ny bekymring i den amerikanske udenrigstjeneste. En amerikansk ambassadør observerede en tale af den tyrkiske udenrigsminister Ahmet Davutoğlu i Sarajevo for snart et år siden.

"Balkan, Kaukasus og Mellemøsten var alle bedre stillet under osmannisk kontrol eller indflydelse, da fred og fremskridt sejrede," citeres Davutoğlu for at sige i dokumentet. "Men ak, regionen er blevet hærget af splittelse og krig lige siden."

Dokumentet udtrykker, at Ahmet Davutoğlu var for klog til at skyde skylden direkte på de imperialistiske vestlige magter, men var tæt på. "Men nu er Tyrkiet tilbage", står der. Talen sættes desuden sammen med den generelle retorik i regeringspartiet AKP, der flere gange har benyttet "vi er tilbage"-formuleringen i Tyrkiet, der dog oftest er rettet imod Mellemøsten.

Hele den tyrkiske udenrigspolitik, der har etableret sig efter, at AKP er kommet til, er af kritikere blevet betegnet som neo-osmannisme, da den målrettet søger at øge indflydelse i naboregionerne. Tendensen kan mærkes politisk, men også økonomisk.

Økonomisk forklaring
Tyrkiet har oplevet en meget stor vækst de seneste år, hvilket stærkt kontrasterer den økonomiske krise i det øvrige Europa. Med en økonomisk vækst på 11 pct. i år, har økonomiske investeringer kunnet mærkes tydeligt på Balkan. For eksempel er Tyrkiets investeringer i Kosovo næsten fordoblet på blot to år, og landet tilbyder sig i stor stil til infrastrukturprojekter i hele regionen.

"Der findes forøgede tyrkiske investeringer. Ikke kun på Balkan, men også i resten af Europa og desuden i Mellemøsten, Kaukasus, Sortehavsregionen og Middelhavsregionen," fortæller Tyrkiets europaminister og chefforhandler i EU Egemen Bağış, på efterlysningen af en forklaring på optrapningen af tyrkisk engagement på Balkan.

"Hvis du kan forestille dig, at et lands vækst per capita fordobles tre gange på bare otte år, så giver det sig selv, at man søger andre markeder," forklarer han.

Egemen Bağış, der gæsteforelæser på Dansk Institut for Internationale Studier erkender, at Tyrkiet også har intensiveret diplomatiet i Sydøsteuropa, men det er ikke unikt for denne region. Engagementet findes også flere andre steder.

"Vi har en talemåde i Tyrkiet, der forklarer vores tilgang til at skabe fred: Hvis din nabos hus brænder, og du ikke hjælper med at slukke den, vil denne ild til sidst brænde dit eget hus. Så vi prøver således at undgå ildebrande blandt vores nabolande. Vi ønsker ikke at se en anden krig og endnu et folkemord på Balkan," siger han.

"Vi ønsker heller ikke at se endnu en krig hverken i Iran, Irak, Georgien eller Rusland. Vi vil gerne have stabilitet i vores region, for det vil øge levestandarden," fortæller han uden at afvise påstanden om neo-osmannisme.

"Det er for eksempel derfor, at vi på samme tid støtter forhandlingerne imellem Bosnien og Serbien, men også imellem Kosovo og resten af verden. Vi var nogle af de første til at anerkende Kosovos selvstændighed," siger Egemen Bağış.

Geografisk tilfælde
Udenrigsminister Ahmet Davutoğlu er til gengæld ikke glad for beskyldningerne om neo-osmannisme, der, ud over øget indflydelse, også kritiserer, at Tyrkiet har nedtrappet sit engagement i NATO og i stedet kigger mere mod Mellemøsten. Dette kom til udtryk få dage efter den omtalte tale i Sarajevo, da han besøgte USA.