Eva Kjer på tilbagetog i sutteflaske-sagen

PARLAMENTARISME: Fødevareministeren ved ikke længere, om hun vil nægte at indføre forbud mod farlige sutteflasker. Tidligere mente ministeren ellers, at forslaget var i strid med EU-retten. Forsker opfordrer til forbud.

Ministeren har fra Folketingets talerstol og i Altinget erklæret, at forbuddet ikke bliver indført, fordi hun mener, at det strider mod EU-retten. På et samråd om sagen onsdag aften stod det imidlertid klart, at et flertal fortsat kræver forbuddet indført. Det fik ministeren til at slå bak. Hun ønsker nu ikke længere at udtale sig om, hvorvidt forbuddet bliver indført eller ej.

"Jeg vil drøfte det med regeringen. Jeg bliver nødt til at gøre mig nogle nye overvejelser efter de meldinger, der er kommet på samrådet. Det er klart," siger Eva Kjer Hansen.

Det var Dansk Folkeparti, som sammen med resten af oppositionen i maj stemte for et national forbud mod bisfenol-A i sutteflasker. Partiets miljøordfører, Jørn Dohrmann, var efter samrådet langt fra tilfreds med ministeren.

Login