Britisk Brexit-opblødning i sigte

ANALYSE: Den britiske regering kravler langsomt ned fra sit træ i Brexit-forhandlingerne, men mangler stadig et godt stykke vej for at genvinde jordforbindelsen.

BRUXELLES: Der er nogle gange stor forskel på, hvad politikere siger, og hvad de mener. Det er den sidste uges linde strøm af politiske udspil om forholdet til EU efter Brexit, som den britiske regering er kommet med, et klasseeksempel på.

Retorisk svinger regeringen Union Jack højt over hovedet, mens den taler om sin ”lyse fremtid uden for EU”, når den først har ”taget kontrollen tilbage” fra Bruxelles, som man kan læse i papirerne.

I praksis tegner det dog til, at den såkaldte hårde Brexit, som premierminister Theresa May har stået for, måske ikke er så hård endda. I hvert fald ligner hendes løfter om, at hun hellere ville lade borgere, virksomheder og myndigheder famle sig frem i et regelvakuum efter Brexit-dag end at acceptere en dårlig skilsmisseaftale fra europæerne, nu snarere en ansøgning om at kunne beholde et EU-medlemskab light.

Login