Nyt forslag skal lukke huller i EU's kontrol med de ydre grænser

GRÆNSER: EU-Kommissionen vil med et nyt register skærpe kontrollen med hvem, der rejser ind i EU. Det er nødvendigt for at imødegå migrationsstrømme og terrortrusler, lyder argumentet. Regeringen ser positivt på forslaget.

BRUXELLES: Fremover skal millioner af personer, der rejser ind i EU fra blandt andet USA, Canada og Brasilien registrere deres rejse i en særlig database, før de ankommer til Europa.

Det foreslår EU-Kommissionen, der vil indføre et nyt EU-system for rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS). Registeringen skal omfatte cirka 60 lande, hvis borgere i dag har visumfri adgang til EU's schengenområde.

”I en tid med stigende migrationsstrømme og en voksende sikkerheds- og terrortrussel må vores åbenhed ikke komme til at koste os vores borgeres sikkerhed og tryghed,” siger Dimitris Avramopoulos, EU-kommissær for migration og indre anliggender.

Login