EU-top øger pres på polsk regering

RETSSIKKERHED: EU-Kommissionen giver Polen to uger til at løse den langvarige konflikt mellem regeringen og landets forfatningsdomstol.

BRUXELLES: EU-Kommissionen skruede onsdag op for konfliktniveauet med Polen for at få den siddende regering til at løse en seks måneder lang tvist med landets højeste juridiske myndighed, Forfatningsdomstolen.

Den konservative polske regering, der kom til magten i oktober, har forsøgt at gennemføre en række vidtgående reformer af Forfatningsdomstolen samt flere kontroversielle dommerudnævnelser, som Domstolen fra sin side har underkendt. Regeringen har til gengæld nægtet at offentliggøre rettens kendelser, hvilket gør, at de ikke har officiel status.

Kommissionen giver nu den polske regering to uger til at svare på, hvordan den vil løse problemet og genoprette adskillelsen mellem den dømmende og den lovgivende magt.

Login