Cordua: Det regeringsuvillige folkeparti

KLUMME: DF's top fremstår i stigende grad som nogle meget velbetalte mandagstrænere, der står ude på sidelinjen og råber af spillerne inde på banen, hvor kun Venstre spiller. Ikke mindst når det kommer til Europol, skriver Jarl Cordua. 

Dansk Folkeparti er uden diskussion den største succes i dansk politik i de seneste 20 år. Målt i mandater er partiet nu landets næststørste – og det største i blå blok. 21 procent - dvs. mere end hver femte vælger - stemte på DF ved seneste folketingsvalg.

Årsagerne til den ubetingede succes er mindst tre. En fremragende ledelse. Udlændingepolitikkens stigende aktualitet. Et langvarigt næsten monopol på EU-modstanden til højre for Enhedslisten.

Igennem 10 år i 00'erne kørte det derudaf for DF med en arbejdsdeling, hvor VK regerede, og DF - imod indrømmelser på især udlændingeområdet - støttede den økonomiske politik. Siden valget er den arbejdsdeling ophørt, og DF viser tegn på krise, og fornemmelsen af usårlighed er væk. Bevares. DF ligger i målingerne lidt under det fornemme valgresultat, men det kan sagtens hentes i en valgslutspurt. Det har partiet vist før. Ingen alarmer står og blinker lige her og nu.

Login