Alle vil have Junckers milliarder

EU-KICKSTART: Industrien, landbruget og energisektoren har store forventninger til EU-Kommissionens nye investeringsplan, der har som mål at pumpe 2350 milliarder kr. ind i den europæiske økonomi. Den danske EU-kommissær ser dog ikke Danmark som et oplagt sted for EU-milliarderne.

BRUXELLES: EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, føjede onsdag betegnelsen EFSI (European Fund for Strategic Investment) til leksikonet over kryptiske EU-forkortelser.

Det skete, da han afslørede sin 2350 milliarder kr. store investeringsplan med samme navn over for Europa-Parlamentet. Fonden skal være med til at kickstarte den europæiske økonomi, som gennem de sidste syv år har kæmpet med at få nervøse private investorer til at hente penge op af lommen til energi-, transport-, bredbånds-, uddannelses- og forskningsprojekter.

Den nye EFSI-fond lægger lidt over 150 milliarder kr. ud i risikovillig kapital, i håbet om at det vil tiltrække interesserede til at spytte penge i nye projekter. Mens mange kritisk gransker den højere matematik i de finansielle kunstgreb, der skal få EU-pengene til over de næste tre år at blive 15 gange mere værd, er der optimisme hos de danske aktører i de brancher, der står til at blive tilgodeset.

Login