”Det vil jeg aldrig se igen”

BAGGRUND: Parlamentarikernes afvisning af Connie Hedegaards kvoteredningsplan kom bag på Socialdemokraternes leder i Europa-Parlamentet, der følte sig ført bag lyset af sine egne. Forslaget skal nu tilbage i miljøudvalget.

Det var, hvad Connie Hedegaard manglede, da hun tirsdag kunne se til, mens et snævert flertal i Europa-Parlamentet afviste hendes forslag til at opstramme EU's CO2-kvotemarked. Allerede inden afstemningen var det vurderingen fra iagttagere, at den ville blive tæt. Men det var en stor overraskelse, at 24 i den socialdemokratiske gruppe valgte at stemme imod, mens yderligere 28 socialdemokrater valgte at afstå fra at stemme.

Socialdemokraterne havde op til afstemningen haft et konfliktfyldt gruppemøde, hvor forslaget blev diskuteret. Men det blev efterfølgende slået hen som småting, og så sent som mandag aften var meldingen fra partiledelsen, at der ikke var noget nyt: Gruppen ville stemme for EU-Kommissionens forslag, og de få, som ikke ville gøre det, ville afstå fra at stemme.

Inden var tre polakker stået frem og sagt, at de ikke kunne stemme for forslaget. Men det var forventeligt.

Login