VK: EU-oplysningsmidler skal samles i Europa-Nævnet

OPLYSNING: VK vil have alle EU-oplysningsmidlerne samlet i Europa-Nævnet, som de fremover ønsker placeret i Udenrigsministeriet. Forslaget skal forhindre endnu et svigt fra regeringen, siger Venstre.

Det mener Venstre og Konservative, der ønsker at få sat en stopper for, at regeringen igen ser bort fra det EU-politiske flertal, når der skal fordeles penge til EU-oplysning. Med finansloven indgik regeringen nemlig en aftale med Enhedslisten om ekstra midler til oplysning under EU-formandskabet. Men ansvaret for fordelingen af midlerne blev placeret i Kulturstyrelsen, uden at det EU-politiske flertal blev hørt eller kunne gøre indsigelser.

"Regeringen brød en 20 år gammel tradition, og det har vi igen og igen forsøgt at få regeringen til at forholde sig til. Venstre og Konservative ønsker derfor, at Folketinget bakker op om, at det kun er én institution, der skal stå bag EU-oplysningsmidlerne," siger Venstres Eva Kjer Hansen, der også er formand for Europaudvalget.

Torsdag har hun sammen med Konservatives Lene Espersen et beslutningsforslag i Folketingssalen, der skal få placeret alle oplysningsmidlerne hos Europa-Nævnet, som de samtidig ønsker flyttet til Udenrigsministeriet, der er de ministerium, hvor den europæiske viden er størst.

Login