Tilbage til konkret politik i EU, tak

KLUMME: Den økonomiske krise får en række føderalister til at slås for et forenet Europa og kæmpe mod nationalstaten. Det er synd, for det er nu, EU skal bevise sin evne til praktisk politik og ikke splitte befolkningerne med urealistiske visioner, skriver Peder Munch Hansen.

Af Peder Munch Hansen
Freelancejournalist, cand.scient.pol., redaktør af EU-portalen fagligt.eu og medlem af det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Det var betegnende for debatten i EU for tiden, da medlem efter medlem af Europa-Parlamentets økonomiske og monetære udvalg tordnede mod nationalstaterne og deres politikere på udvalgets første møde efter sommerferien. Europa-parlamentarikerne fandt, at de nationale politikere drev den af med ferie, mens markederne ikke spildte tiden, men gjorde det nødvendigt for den Europæiske Centralbank, ECB, at gribe ind igen og igen for at sikre, at kriselande ikke gik helt bankerot, og eurozonen forliste.

De fleste europaparlamentarikere fra højre til venstre i salen mente, at tiden nu var til "mere Europa", stærkere integration og økonomisk styring, for nationalstaterne ødelagde den europæiske genopbygning ved at være uenige og tænke på dem selv som Finland, der ville have garantier for at yde hjælp til grækerne.

Login