Ungarn sår tvivl om euro-tilslutning

EURO-SKEPSIS: Ungarn stiller som det første "nye" EU-land spørgsmål til landets fremtidige medlemskab af eurozonen. Udmeldingen bekræfter en EU-skeptisk tendens hos regeringen i EU's nuværende formandsland.

Udmeldingen kommer, efter det stod klart, at Ungarn ikke vil tilslutte sig den såkaldte euro-plus-pagt, der blev vedtaget på et topmøde i Bruxelles den 25. marts i år.

Viktor Orban begrunder modstanden mod euro-plus-pagten med, at den ikke vil være til gavn for landets nuværende skattesystem, der er blandt Europas laveste, og at Ungarn vil sætte nationale hensyn over europæiske.

Efterfølgende har den ungarske regering indført en paragraf i forslaget til en forfatningsændring i landet, der slår fast, at landets nuværende valuta, Forinten, er "det eneste juridisk lovlige betalingsmiddel i Ungarn".

Login