Menighedsrådene: Sådan skal folkekirken fylde i et nyt regeringsgrundlag

Folkekirken har ikke fyldt meget i valgkampen. Det er på sin vis forståeligt nok, for et folketingsvalg kommer sjældent hele vejen rundt om de politiske emner, som skal behandles i en kommende valgperiode.

Men når valget er overstået, og stemmerne er talt op, skal et nyt regeringsgrundlag laves, og her er det vigtigt, at politikerne husker folkekirken. Det skal de, fordi vi er i en tid, hvor det er vigtigt, at vi forandrer folkekirken for at bevare den – og fordi folkekirken er en grundpille i det danske samfund.

Næsten 4,3 millioner danskere er medlem af folkekirken. Det svarer til 72,6 procent af befolkningen. Medlemmerne bruger kirken på mange forskellige måder, ligesom døren altid står åben for dem, der ikke er medlem. Faktisk viser en omfattende befolkningsundersøgelse, at 77 procent af befolkningen – uanset medlemskab – har haft kontakt med folkekirken de seneste 12 måneder.

Med andre ord er folkekirken det største frivillige fællesskab i det danske samfund, og den fortjener opmærksomhed. Derfor har Folketinget en forpligtelse til at påtage sig ansvaret for at sætte rammer, som folkekirken kan trives og udvikles under.

For at hjælpe politikerne på vej, har vi i Landsforeningens af Menighedsråd derfor formuleret tre budskaber til Folketingets partier i forbindelse med den forestående regeringsdannelse.

Hold fast i folkekirkens særstatus

Først og fremmest skal Folketinget overveje, hvori statens forpligtelser på folkekirken består.

Grundloven forpligter staten på at understøtte folkekirken og giver den særstilling i forhold til andre trossamfund – og folkekirken har stor opbakning i befolkningen.

For at bevare dette bånd mellem stat og kirke og for at sikre fortsat opbakning til folkekirken, er der behov for at overveje, hvori statens forpligtelse på folkekirken består, og hvordan folkekirken kan styrkes, så den også i fremtiden kan være til stede og have positiv betydning for et stort flertal af danskerne.

Der er brug for Folketingets opmærksomhed til at forbedre folkekirkens interne organisationsform ud over sogneniveauet, så vi bedre kan prioritere midlerne, når nye behov opstår. Det gælder særligt for de nationale midler i fællesfonden, herunder statens tilskud til folkekirken.

Opfordringen er derfor at holde fast i, at folkekirken i henhold til grundloven er noget særligt. En styrkelse og demokratisering af folkekirkens interne struktur kan også være en vej til at imødekomme nogle af de bekymringer, som nogle partier har i forhold til, om staten via sit tilskud til præstelønningerne er med til at støtte den religiøse forkyndelse.

Lovforslag om økonomistyring bør hurtigt fremsættes

For det andet bør der fremsættes et lovforslag om folkekirkens økonomi.

En ministeriel arbejdsgruppe har i foråret 2022 set på behovet for justeringer af rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi, og gruppen kom med anbefalinger om en række lovændringer, som kan sikre gode rammer for folkekirkens lokale kasser.

{{toplink}}

På denne baggrund har Kirkeministeriet udarbejdet et lovforslag, som vi opfordrer til, at en ny regering fremsætter i Folketingets første samling, så ændringerne kan træde i kraft i foråret 2023, inden en række forsøg på området udløber.

Lovforslaget har været i høring, og de mulige lovændringer skal kort fortalt give bedre økonomistyring med flere muligheder for at tilrettelægge økonomien lokalt, så den passer til ønskerne for folkekirkens lokale økonomi.

Derudover vil den også give bedre samarbejdsmuligheder og flere muligheder for et frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg, hvor det er ønsket.

Behov for ny organisering

Den tredje opfordring handler om menighedsrådenes struktur. Der er nemlig behov for større fleksibilitet i måden, som et menighedsråd kan organisere sit arbejde på.

Reglerne er i dag de samme for et menighedsråd på 17 medlemmer, som råder over en daglig administration, som for et råd med seks medlemmer, som selv løser de administrative opgaver.

En række forsøg har vist, at en mere fleksibel organisering kan mindske medlemmernes arbejdsbyrde, gøre forretningsgangene lettere og skabe en bedre balance mellem de administrative og kirkelige opgaver. Flere af forsøgssognene vurderer, at ændringerne vil få en positiv betydning for fastholdelse og rekruttering til menighedsrådene.

Debatten om arbejdsmiljøet i folkekirken har desuden vist, at der er behov for et bedre samspil mellem folkekirkens to ledelsesmæssige strenge. Det gælder også på det lokale niveau i menighedsrådet.

Menighedsrådsloven fastsætter i dag nogle særlige forpligtelser for henholdsvis de valgte medlemmer af menighedsrådet og præsterne, som er fødte medlemmer af rådet. Men der er behov for, at loven også forholder sig eksplicit til det fælles ansvar, de valgte og præsterne har som medlemmer af menighedsrådet. Et godt kirkeliv forudsætter et godt samvirke mellem de læge og gejstlige medlemmer af menighedsrådet.

Endelig er der behov for at vurdere nærmere, om den nuværende fordeling af opgaverne mellem sogn og provsti svarer til de faktiske udfordringer. Vi opfordrer til, at dette arbejde sættes i gang, så lovændringerne kan gælde inden menighedsrådsvalget i efteråret 2024.

debat@altinget.dk