Formand for Etisk Råd: Afskaf ambulante besøg uden dokumenteret effekt

Inden nye lægemidler rutinemæssigt tages i brug, er der heldigvis videnskabelige undersøgelser af, hvilke virkninger og bivirkninger der er af behandlingen – og optimalt set er der endog en vurdering af, hvordan behandlingen påvirker patientens livskvalitet.

Sådanne undersøgelser forekommer sjældent, når der iværksættes ambulante kontrol- eller behandlingsforløb for patienterne.

Det er derfor ikke altid klart, hvorfor, hvor ofte eller til hvad patienterne møder op til ambulante kontroller. Og det er heller ikke altid, det er helt klart for patienten, hvad kontrollen går ud på.

For blandt andet nogle kræftsygdomme er det endog sådan, at kontrollerne kan give patienterne en falsk tryghed og forsinke reaktioner på alarmsymptomer – ”jeg har jo lige været til kontrol”.

Patienten skal i fokus

På et møde drøftede jeg udeblivelser med nogle overlæger. De fleste var ubekymrede over, at patienterne udeblev fra en ambulant kontrol. Men hvis man kan være ubekymret, og det er ligegyldigt om patienten kommer – hvorfor er den ambulante kontrol der så? Og hvis kontrollen er vigtig, hvorfor sættes der så ikke bekymret ind overfor de patienter, der udebliver?

På et tidspunkt mødte jeg en afdeling, der havde så travlt med at kontrollere de patienter, som afdelingens læger havde behandlet, og som man derfor formodede var raske - så afdelingen havde ikke tid til at undersøge de mennesker, som de praktiserende læger frygtede, var alvorligt syge.

Så er sundhedsvæsenet jo vendt på hovedet. Lad os vende det om, så patienten kommer i fokus.

Afskaf ambulante besøg uden effekt

For det første skal der ubetinget og altid være en hurtig tid til at undersøge de mennesker, som en anden læge frygter er alvorlig syg.

For det andet skal alle de ambulante besøg, der ikke har en dokumenteret effekt, afskaffes. Og giv så til gengæld hurtig adgang for de patienter, der bliver bekymrede – både når patienten selv henvender sig, og når patientens praktiserende læge henvender sig.

For det tredje er der ganske god dokumentation for, at de fleste patienter er gode til at ”passe-på-sig-selv”, når de får god hjælp og information – men der er selvfølgelig patienter med særlige behov og udfordringer. Giv gerne ambulante tider til sådanne ”stjernepatienter” – måske kunne patientens praktiserende læge hjælpe, fremfor patienten skal på besøg i ambulatoriet i hospitalet langt hjemme fra.

Bevar ambulante besøg, hvis besøget indgår i en videnskabelig protokol. Dernæst skal man også bevare de få besøg, der er strengt nødvendig for at vurdere effekten af behandlingen – men mange gange kan det faktisk også ske ved at patienten rapporterer effekten – eller gennem telefonisk kontakt til patienten.

Der er grund til at rose initiativet "Vælg Klogt" fra Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber for at tage fat på at udrydde overflødig sundhedsindsats.

Men i en situation, hvor sundhedsvæsenet er presset, kunne man ønske sig, at cheflæger på afdelinger gennemgik afdelingens rutiner og vurderede den kliniske/videnskabelige dokumentation for bare de seneste 100 ambulante besøg – og tog konsekvens af gennemgangen. Og vi må forvente, at regionerne og deres lægelige direktører er lige så ihærdige til at afskaffe effekt-udokumenterede ambulante besøg, som de er til at sige nej til for dyre lægemidler – særligt når vi sukker efter kapacitet på hospitalerne.

Det er i hvert fald ikke etisk forsvarligt, at vi bruger kræfter på dårligt dokumenterede kontroller på mennesker, vi håber er raske – samtidig med at vi ikke hurtigt nok kan hjælpe alle de mennesker, vi frygter er alvorligt syge.

{{toplink}}

debat@altinget.dk