V og K anklager Kollerup for dobbeltmoral: Der er for få kvinder i superfondens bestyrelse

Regeringen vil lovgive om virksomheders kønssammensætning i bestyrelser, men lever ikke op til egne målsætninger. Det møder kritik fra både Venstre og Konservative, og en forsker mener, at det lyder "hult" at anbefale noget, men gøre noget andet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kritiseres af de to største oppositionspartier for ikke at følge sin egen politik, når det kommer til udvælgelsen af en bestyrelse for en ny statslig superfond.

I bestyrelsen for den nye store fond – Danmarks Eksport- og Investeringsfond – er fire ud af 12 medlemmer kvinder. Det svarer til 33 procent.

Det tal er mindre end de 40 procent, som regeringen forventer, at virksomheder lever op til.

Login