Sociolog: Virksomheder bør rejse mere skov frem for at hyre bæredygtighedskonsulenter på stribe

Hvad skal der ske efter ESG-målbeskrivelserne, CSR-afrapporteringerne og de mange tiltag for at leve op til EU’s taksonomiforordning?

Det umiddelbare svar er opkøb af konventionel landbrugsjord, hvad der kan gå hen og blive en rigtig god forretning.

I øjeblikket ansættes der i alle veldrevne virksomheder chiefs of sustainability, heads of sustainability, sustainability leads og sustainability managers, og listen fortsætter for at efterkomme EU’s taksonomiforordning.

For hver af disse stillinger vil der kunne købes to-tre hektar landbrugsjord om året svarende til, at der kunne bindes 20-30 tons CO2 i gennemsnit per år. Virksomheder som gazelle-biotekvirksomheden Gubra, Egetæpper, Hempel Fonden, Coop og Lego har læst på lektien og er ved at etablere skov eller naturarealer med henblik på at forøge CO2-optaget og dermed også biodiversiteten.

En fornuftig investering

Det er altid godt at have styr på sine CO2-udledninger og på, hvor meget en virksomheds produktion gavner eller skader biodiversiteten. Men de mange rapporter giver som bekendt ikke et lavere CO2-aftryk eller flere sommerfugle, og de fleste virksomheder kan sagtens se, at de aldrig vil komme i nærheden af at reducere deres udledninger med 70 procent i 2030. 

Det kan imidlertid gøres ved at opkøbe jord og etablere skov og naturarealer – og det kan meget vel gå hen og blive en fornuftig investering.

De virksomheder, som nu opkøber landbrugsjord og rejser skov, kan nemlig binde CO2 og derved reducere deres samlede CO2-aftryk, og de vil yderligere kunne sælge deres CO2-optag på markedet. Priserne er nemlig støt stigende for CO2-kreditter.

Men i modsætning til de CO2-kreditter, der kan købes i dag, kan man bedre holde hus med sin egen skov end i et tredjeverdensland, hvor der typisk udstedes CO2-kreditter.

Priserne for kreditterne er volatile, men set i lyset af ambitionen bag EU’s taksonomiforordning, nemlig markante CO2-reduktioner og på sigt at kunne binde CO2, kan de kun forventes at stige markant. CO2-kreditterne er ofte udskældte, men forventningen er også, at det vil blive mere gennemsigtigt i takt med at markedet vokser.

{{toplink}}

Prisstigninger uden fortilfælde

Den primære årsag til at investere i skov og natur er imidlertid, at hektarpriserne kan forventes at stige uden fortilfælde. Det sker allerede i en række europæiske lande.

I Holland er de gennemsnitlige laveste regionale hektarpriser allerede over 350.000 kroner. I den høje ende over 600.000 kroner. Til sammenligning er den gennemsnitlige hektarpris i Danmark cirka 150-160.000 kroner. 

I perioden 1990-2014 steg hektarpriserne i Tyskland med 90 procent. I Holland med 200 procent. I England med 400 procent, og i Polen steg priserne i perioden 2000-2014 med hele 700 procent. Det er med al sandsynlighed kun starten.

For med klimaforandringerne vil det blive sværere at dyrke jorden. I Sydfrankrig og i Spanien er der allerede ørkendannelse, og det vil kun blive værre.

Det vil betyde stigende priser på fødevarer og ikke mindst på træ til fremtidens byggeri, fordi vi vil kunne forvente, at der vil komme krav om mere bæredygtigt byggeri – og kun træbyggeri har en umiddelbar evne til at binde CO2 (substitutionseffekten), eftersom en træbygning holder på kulstoffet, så længe bygningen vedligeholdes.

Læg hertil, at landbrugsjorden også er blevet objekt for energiafgrøder, solcelleparker og vindmølleplaceringer, og derfor vil hektarpriserne stige yderligere.

{{toplink}}

debat@altinget.dk