PwC: Den danske infrastruktur har brug for en ressource- og kompetenceplan

I Danmark er der sat ambitiøse mål inden for grøn omstilling og udbygning af transportinfrastrukturen, som kræver omfattende investeringer. Men før man kan indfri ambitionerne, er der to problemer, der skal løses inden, skriver Morten Bo Rasmussen, Claus Dalager og Mads Jacobsen.

I Danmark har vi vedtaget ambitiøse mål for den grønne omstilling, klimasikring og for udbygning af transportinfrastrukturen. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil give en bedre verden videre til vores børn, understøtte vækst og sikre mobilitet for alle.

Realiseringen af ambitionerne indebærer, at vi over de næste 10-15 år skal gennemføre omfangsrige investeringer. Udbygning af havvind og etablering af energiøer kan løbe op imod 350-400 milliarder kroner frem mod 2040, etablering af landvind og sol cirka 200 milliarder kroner, Ptx og brintprojekter cirka 75 milliarder kroner, mens der i infrastrukturaftalen fra 2021 ligger cirka 160 milliarder investeringer i transportinfrastrukturen frem mod 2035.

Hertil kommer udbygning af fjernvarmenettet, netforstærkninger, klimasikring, investeringer i fjernvarme, udbygning af havnene med videre. 

Login