Tidligere departementschef: Barbara Bertelsen bevæger sig fra faglig til partipolitisk rådgiver

Topchefer i ministerierne agerer i stadig højere grad som politiske rådgivere og i mindre omfang som faglige rådgivere. Med sms'erne i minksagen går Barbara Bertelsen et skridt videre endnu mod partipolitisk rådgiver, skriver Peter Loft.

Både de kendte og de slettede sms'er fra Statsministeriets departementschef har givet anledning til en del debat i den seneste tid. I sig selv er det benyttede sprog bemærkelsesværdigt; men mere interessant er indholdet.

Det var i min tid som departementschef – og sådan er det formentlig fortsat – langt fra usædvanligt, at man modtog tilkendegivelser af forskellig art fra Statsministeriet op til et møde i Koordinationsudvalget.

Men de var af stringent faglig karakter. De angik indholdet af det materiale, der skulle forelægges; der var for eksempel ønsker om supplementer, om udeladelser eller om ændrede formuleringer – alt sammen for at skabe det bedst mulige og det mest fyldestgørende beslutningsmateriale for udvalgets medlemmer.

Om det skete per sms, mail eller telefon var for så vidt underordnet. Ligeledes efter et møde var der kommunikation af denne art – men også her drejede den sig om faglige spørgsmål, såsom kommunikation om beslutningen, fordeling af arbejdet med videre.

Fra faglig til politisk rådgiver

De offentliggjorte sms'er forekommer at være af en helt anden karakter. De vedrører placering af et politisk ansvar – noget som man vel normalt formoder er overladt til statsministeren og ikke til hendes embedsmænd.

Med sine handlinger synes Barbara Bertelsen at handle på vegne af personen og politikeren Mette Frederiksen (S), og ikke på vegne af embedet statsministeren.

Der har længe været en udvikling i retning af, at topchefer i ministerierne i stadig højere grad agerer som politiske rådgivere og følgelig i stadig mindre omfang som faglige rådgivere.

Men med de kendte sms'er går departementschefen et skridt videre endnu: Hun synes at agere som partipolitisk rådgiver. Hvis jeg har ret heri, er det bestemt en administrativ nyskabelse, som er gennemført uden nogen debat eller eksplicit beslutning. Og den er formentlig irreversibel.

Embedsmænd skal undersøge lovligheden

Men også på et andet felt synes departementschefens handlinger at afspejle en ændring i embedsmændenes opgaver og adfærd.

Politikere såvel som deres vælgere påvirkes af aktuelle begivenheder. Sker der noget opsigtsvækkende eller dramatisk, vil befolkningen ofte kræve en hurtig og konsekvent reaktion herpå. Politikere reagerer ligesom resten af befolkningen, foruden at de ofte gerne vil gøre, som deres vælgere ønsker og forventer.

I en sådan situation er det embedsmændenes opgave at sikre, at der trods den oppiskede stemning ikke træffes forkerte beslutninger.

Embedsmændene skal undersøge lovligheden af det ønskede indgreb; de skal vurdere, om der er uforudsete konsekvenser, og de skal finde ud af, hvordan den ønskede reaktion gennemføres på rette vis og mest hensigtsmæssigt. De skal ofte slå koldt vand i blodet på politikerne.

Mangelfulde eller ulovlige beslutninger

Denne opgave har tilsyneladende skabt en vis animositet blandt politikere og især blandt nogle nuværende og tidligere ministre.

Embedsmændene risikerer at blive opfattet som reaktive og fodslæbende, ude af takt med den politiske virkelighed og mere optaget af at finde problemer end løsninger. Dette har formentlig ført til ønskerne om mere proaktive og løsningsorienterede embedsmænd, som er optaget af at få regeringens politik gennemført.

Men når embedsmændene – ganske som deres ministre – er optaget af det politiske mål og gennemførelsen af dette, så bliver der mindre fokus på, om dette mål nu også nås på den rette måde. Man risikerer, at det fulde overblik ikke tilvejebringes; at det fremlagte beslutningsgrundlag er mangelfuldt, og at der overses elementer, som er væsentlige af hensyn til den rette proces.

Når væsentlige og grundlæggende faglige eller lovmæssige forhold ikke længere er ”top of mind” hos embedsmændene – formentlig fordi det politiske mål fylder alt – opstår risikoen for mangelfulde eller ligefrem ulovlige beslutninger.

Nogle gange er det, som umiddelbart fremstår som bagstræberisk fodslæberi, i virkeligheden udtryk for omhyggelighed, faglighed og et ønske om at hjælpe den til enhver tid siddende regering bedst muligt.

{{toplink}}

Forrige artikel UNEP og DTU: Energieffektivitet kræver byer og regeringer med mod til at gå forrest UNEP og DTU: Energieffektivitet kræver byer og regeringer med mod til at gå forrest Næste artikel Dansk Erhverv: Undervisning i verdensmålene kan få flere elever ind på erhvervsuddannelserne Dansk Erhverv: Undervisning i verdensmålene kan få flere elever ind på erhvervsuddannelserne
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.