Nye oplysninger i Nordic Waste-sag kan gøre det lettere at drage ejerne til ansvar

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få Nordic Waste til at betale for oprydningen efter det omfattende jordskred, der både truer vandmiljøet og landsbyen Ølst syd for Randers.

Det har regeringstoppen gentagne gange sagt.

Og mandag blev vejen dertil måske lettere. For her kom GEUS nemlig med en rapport, der viser, at jordskredet allerede begyndte i 2021. 

Og det kan være et tegn på, at ledelsen af Nordic Waste har handlet uforsvarligt, og derved kan det blive lettere at få ejerne til at betale for oprydningen, vurderer Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved CBS.

"Det kan betyde, at Nordic Waste burde have indset, at man skulle stoppe med at hælde mere jord på. Og hvis det er tilfældet, kan man godt føre en erstatningssag mod ledelsen," siger han.

Søren Friis Hansen forklarer, at da Nordic Waste er gået konkurs kræver en erstatningsdom, at ledelsen i selskabet eller moderselskabet har handlet uforsvarligt. Altså at man har vidst, at der var noget alvorligt galt, uden at man handlede på det.

{{toplink}}

Derfor er det interessant, at den nye rapport fra GEUS, som Miljøstyrelsen har bestilt, viser, at jordskredet ikke blot er sket på grund af den megen regn i 2023, som ellers er den forklaring, som ejerne bag Nordic Waste er kommet med.

Via luftfotos kommer eksperterne nemlig frem til, at jordskredet allerede startede i 2021, som var et meget tørt år.

Dermed er konklusionen, at det ikke betegnes som en "naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter."

Det fremgår også af rapporten, at jordskredet var "meget fremskreden" allerede i foråret 2023. Et foto viser eksempelvis, at jordskredet har bevæget sig helt ind i en stor lagerhal tilbage i april. En lagerhal som desuden var blevet delvist nedrevet.

Bliver svært at få erstatning

Selvom de nye oplysninger kan forbedre muligheden for at køre en erstatningssag mod Nordic Waste, så bliver det svært at vinde sådan en sag, understreger Søren Friis Hansen. Ikke mindst fordi Randers Kommune har givet flere miljøgodkendelser og ført tilsyn med virksomheden undervejs.

"Kommunen siger selv, at den har været på 23 kontrolbesøg og ikke haft nogen bemærkninger. Og det er selvsagt noget, som Nordic Waste vil kunne pege på og sige, at de har overholdt reglerne," siger Søren Friis Hansen og fortsætter:

"Hvis der ikke kommer noget meget klart frem om, at moderselskabet eller ledelsen af Nordic Waste har opført sig uforsvarligt, bliver det meget svært at løfte bevisbyrden."

Det er i første omgang kurator – der håndterer konkursboet – som skal undersøge, om der er grundlag for at køre en erstatningssag. Og mandag sagde Anders Hoffmann Kønigsfeldt, som er den ene af to indsatte kuratorer i Nordic Waste, at man undersøger muligheden.

"Det er en naturlig del af vores kuratorrolle, at vi skal se på sådan nogle ting. Lige nu er det ikke det, som har den højeste prioritet. Men vi kommer til at kigge på det (ledelsens ansvar, red.) på et tidspunkt," sagde han til Ritzau ifølge Berlingske.

Hvis kurator ikke anlægger sag, kan staten beslutte, om den vil gøre det i stedet.

Altinget har bedt Randers Kommune om en kommentar til dagens rapport for GEUS. Blandt andet om, hvilket ansvar kommunen har i forhold til at opdage jordskredet. Men det har ikke været muligt.

{{toplink}}

hjalte@altinget.dk