Ny analyse fra vismændene: Energikrisen kommer til at koste tusindvis af job

Krigen i Ukraine og energikrisen er begyndt at kaste mørke skygger på den danske økonomi.

Det fremgår af en ny ”vismandsrapport” fra De Økonomiske Råds formandskab, som udkom tirsdag.

I rapporten tager de såkaldte vismænd et blik på Danmarks økonomiske ve og vel, men kommer blandt andet også med en vurdering af den grønne skatteaftale fra forsommeren, EU’s forslag om at beskatte overnormal profit i energiselskaber og regeringens forslag til en flyskat på 13 kroner.

Den store historie i rapporten er, at selvom Danmark står i et godt udgangspunkt i forhold til mange andre lande, så ser vi ind i en kriseramt økonomi med begyndende afmatning, der vil gå ud over beskæftigelsen.

”Prognosen indebærer omtrent nul-vækst i tre år, sådan at BNP ved udgangen af 2024 vil være på nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2021. Samtidig ventes beskæftigelsen at falde med mere end 100.000 personer frem til udgangen af 2023,” skriver vismændene i indledningen.

Både timingen og størrelsen af beskæftigelsesfaldet er forbundet med usikkerhed. Det kan godt materialisere sig senere end skønnet i prognosen, tilføjer vismændene, der har en noget mere dyster vurdering af dansk økonomi end både Finansministeriet og Nationalbanken.

I Finansministeriets prognose i august blev tegnet et billede med 8.000 færre danskere i job næste år, mens et ”skrækscenarie” – hvor Rusland lukker helt for gassen hele næste år – vurderede, at næsten 30.000 danskere ville miste jobbet næste år.

De Økonomiske vismænd skriver, at krisen også kan vise sig at blive endnu værre end deres egen prognose spår.

”Den geopolitiske og energiforsyningsmæssige situation kan blive yderligere forværret med endnu svagere vækst og endnu større usikkerhed til følge. Erfaringerne fra finanskrisen viser, at tilbageslag kan ske endog meget brat, når pessimisme og usikkerhed først får tag i husholdninger og virksomheder,” skriver formandskabet.

Nedsat elafgift bør være permanent

I rapporten ser de økonomiske vismænd på de aftaler, der er lavet for at hjælpe danskerne med de høje energipriser. Det er blandt andet varmechecken, et engangsbeløb til modtagere af indkomstoverførsler samt låneordninger for høje energiregninger.

Den slags tiltag er gode, fordi de ikke ”forvrider” prissignalerne, skriver økonomerne.

”De høje energipriser er udtryk for en knaphed og virker som et signal til husholdninger og virksomheder om at spare på energien og omstille til andre energikilder. Hvis prissignalet forstyrres, hæmmes omstillingen, hvilket kan gøre krisen mere langtrukken,” skriver den økonomiske vagthund.

Derfor er der også en vis skepsis over for, at regeringen og en række partier har lavet en aftale om ”vinterhjælp” som midlertidigt nedsætter elafgiften til EU’s minimumsniveau i første halvår af 2023.

{{toplink}}

Nedsættelsen burde have været permanent, lyder det. På den måde ville det være et strukturforbedrende tiltag og ikke blot et midlertidigt tiltag for at kompensere husholdninger og virksomheder for højere priser.

”En ulempe ved en midlertidig nedsættelse er, at de gavnlige effekter i form af øget tilskyndelse til investeringer i elektrificering, herunder omstilling fra andre opvarmningsformer til varmepumper og andre elbaserede opvarmningsformer ikke opnås,” skriver formandskabet.

Ok med skat på overnormal profit

I den nye rapport fra De Økonomiske Råd har man også kort set på EU-forslaget om et loft, som i praksis vil være en særskat, på den ekstraordinære indtjening mange energiselskaber har fået i kølvandet på de stærkt stigende energipriser.

Og sådan en beskatning er vismændene umiddelbart ikke afvisende overfor.

”En midlertidig merindkomstskat, som er indrettet, så den beskatter en egentlig ren profit, dvs. den indkomst, der ligger udover normalafkastet ved den anvendte kapital, anses fagøkonomisk set umiddelbart for at være meget lidt for forvridende,” skriver økonomerne.

Hvad den ekstra skat skal bruges til, er et ”politisk spørgsmål”, men man skal være opmærksom på, at disse tiltag, kan have samfundsøkonomisk betydning, tilføjer de.

Og så deles der ellers kritik ud til regeringens klimapolitik.

Dyr klimapolitik

Den grønne skatteaftale fra i sommer giver nedslag i klimaafgiften og introducerer nye tilskud til CCS, der ikke vil gavne klimaet på langt sigt, lyder det.

Det væsentligste argument for en rabat og tilskud er fastholdelse af arbejdspladser, ikke mindst i cementindustrien. Det skønnes, at rabatten til virksomheder med mineralogiske processer, som cementproduktion, kan forhindre, at 800 arbejdspladser flytter til andre mindre forurenende brancher.

Den øvelse vil ifølge vismændene betyde en ekstra årlig samfundsøkonomiske meromkostning på mere end en million kroner pr job, der fastholdes.

De brancher, der har sværest ved at omstille sig, har også udsigt til at få fingrene i nye støtteordninger på omkring syv milliarder kroner. Det er heller ikke klog klimapolitik, ifølge vismændene.

”I stedet for at den enkelte virksomhed tilpasser sig en kendt CO2-afgift, vil virksomhederne skulle tage højde for, at det på et senere tidspunkt kan blive muligt at søge forskellige tilskud. Det kan betyde, at klimatilpasningen udskydes og fordyres,” skriver de.

Også regeringens forslag til en ny flyskat på 13 kroner pr passager fra en dansk lufthavn, møder panderynker fra økonomiprofessorerne.

Skal flytransporten bidrage til en omkostningseffektiv opnåelse af 70 procents-målsætningen, bør det ske med en CO2-afgift. Og det er allerede besluttet, skriver vismændene med den grønne skatteaftale i sommer.

”Dermed opnås der reduktioner i udledningerne fra luftfarten, der kunne være opnået mere omkostningseffektivt i andre dele af økonomien,” skriver formandskabet.

Vigtigt med klimaregnskaber i landbrug

Sidst er der også et lille opråb fra vismændene til de politikere, der snart skal se på at klimaregulere landbruget, når ekspertgruppen for en grøn skattereform kommer med anbefalinger.

De Økonomiske Råds formandskab medgiver, at udledningerne i landbruget er vanskelige at måle, men friholdes de, så skubber man en ekstra regning til andre dele af samfundet, hvis klimamålet i 2030 skal nås.

”Uanset hvilken regulering, der besluttes for landbruget, bliver etablering af retvisende klimaregnskaber for de enkelte bedrifter afgørende for reguleringens effektivitet,” skriver vismændene.

mj@altinget.dk