Kønsbalancen er skæv i toppen af de store fonde - men måske er flere kvinder på vej

Der er lang vej til ligestilling mellem kønnene i topledelsen i Danmarks største fonde. 

Det viser en gennemgang, Altinget har lavet af topledelsen i de 50 største fonde målt på de gennemsnitlige uddelinger i årene 2017-2019.

Mere end syv ud af ti fondsdirektører er mænd, og tallene er næsten de samme blandt bestyrelsesformændene. I 68 procent af fondene er det således en mand, der sidder for enden af bordet i bestyrelseslokalet.

Blandt fondenes bestyrelsesmedlemmer er kønsligestillingen mere udtalt end på direktør- og formandsposterne.

121 af i alt 328 bestyrelsesmedlemmer i de 50 største fonde er kvinder, hvilket svarer til 37 procent. 

Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt de danske børsnoterede selskaber, som ifølge Dansk Industri har et gennemsnit på 17 procent kvinder i deres bestyrelser.

Alligevel er der lang vej til balance mellem kønnene. 41 ud af de 50 undersøgte fonde har således flere mænd end kvinder i bestyrelsen, og blandt de største 20 fonde er kvinderne kun i overtal i to fonde. 

Universitetsfond i top, Lundbeck i bund
I Aarhus Universitets Forskningsfond udgør fem kvinder og fem mænd bestyrelsen. Det er resultatet af en bevidst strategi, siger fondens direktør, Jørgen Lang.

“Vi har brug for begge køn, og vi har brug for forskellige indgangsvinkler, og derfor tilstræber vi kønsmæssig diversitet i vores ledelse. Vi har alle forskellige egenskaber, og hvis vi kun havde én bestemt type i vores bestyrelse, så ville vi ikke kunne drage nytte af mangfoldigheden,” siger han.

I den anden ende af listen finder vi Lundbeckfonden, Danmark sjettestørste fond målt på bevillinger i perioden 2017-2019. Fondens bestyrelse består af ni mænd og to kvinder, og dermed har Lundbeckfonden den laveste andel af kvinder blandt de 35 største fonde. 

Den sammensætning vækker dog ikke bekymring hos bestyrelsesformand Steffen Kragh.

“Diversitet er vigtig for Lundbeckfonden,” forklarer han i et skriftligt svar til Altinget.

“2 ud af 7 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er kvinder, hvorved vi rammer Erhvervsstyrelsens vejledning. Samtidig er jeg tryg ved, at vi har kønsperspektivet repræsenteret i vores drøftelser og udvikling, idet Lundbeckfondens ledelsesgruppe består af 3 kvinder og 3 mænd og har Lene Skole som CEO,” skriver han videre. 

Mænd sidder for bordenden
I bestyrelseslokalerne sidder der mænd for enden af bordet hos 34 af de 50 fonde. Det vil sige, at 68 procent af formandsposterne er besat af mænd og 32 procent af kvinder.

Den samme tendens gør sig gældende på direktør- og sekretariatschefsposten.

Kun 13 af de 50 største fonde, svarende til 26 procent, har kvindelig direktør. I 34 af fondene sidder der en mand på direktørposten, mens tre fonde, William Demant Fonden, OJD Fonden og Karen Elise Jensens Fond, ikke har en direktør, men ledes af bestyrelsen.

En ændret samfundskontrakt
Fondenes raison d’etre gennemgår en større udvikling i disse år. Og det påvirker også kønsfordelingen i ledelserne,  fortæller Markus Bjørn Kraft, ledende partner og stifter i Kraft&Partners, der står bag den årlige danske fondsanalyse.

Hvor fonde tidligere fokuserede udelukkende på deres egen særlige position i udviklingen af vores samfund, så er der sket en sammensmeltning mellem NGO’erne, staten, virksomhederne og fondenes indflydelse på samfundsudviklingen. 

“Tidligere har fondene ligget i 'smørhullet' med deres egen position i samfundet. De tog udgangspunkt i deres fundats, og så var dét det eneste, de skulle forholde sig til,” siger Markus Bjørn Kraft. 

Men samfundskontrakten har ændret sig, forklarer Markus Bjørn Kraft. Fondene kan ikke længere nøjes med skabe forandring blot ved at uddele midler - de skal også selv afspejle den udvikling, de gerne vil skabe i verden.

“I dag er fondene nødt til aktivt at indgå i samfundskontrakten. Man kan ikke længere påberåbe sig en særlig position, hvor man ikke skal forholde sig til de her ting,” siger han.

Det betyder, at fondene risikerer at miste legitimitet, hvis ikke de formår at øge ligestillingen i deres egne ledelser.

“Fondene er nødt til selv at forholde sig aktivt til de aktuelle samfundsmæssige diskussioner. Det er kønsligestilling et godt eksempel på,” siger Markus Bjørn Kraft. 

Han tror på, at vi i fremtiden vil se markant flere kvinder i de danske fondes topledelser. 

“Ønsket om øget ligestilling er efterhånden et krav og en tendens, som er til stede i alle fondene. Derfor tror jeg også, at der vil komme endnu flere kvinder ind i bestyrelserne og på direktørposterne i fondene i den nærmeste fremtid,” siger Markus Bjørn Kraft. 

helbo@altinget.dk