Her er regeringens nye havplan

Dobbelt så meget af det danske havareal skal fremover udlægges til vedvarende energi, mens at mængden af beskyttet natur i havene også skal forøges. Dyk ned i regeringspartiernes nye havplan her.

30 procent af de danske havarealer skal øremærkes vedvarende energi og energiøer. Mængden af beskyttet og strengt beskyttet natur i havene skal øges drastisk frem mod 2028. Samtidigt skal fiskeribranchen kompenseres for eventuel tabt omsætning.

Det er blot nogle af de mest iøjnefaldende konklusioner i regeringspartiernes nye havplan. 

Få her det fulde overblik over den nye havplans vigtigste konklusioner.

30 procent af havarealet skal bruges til vedvarende energi

Udlægget af havarealet til vedvarende energi og energiøer fordobles fra 15 procent til 30 procent i den nye havplan. Dette skal sikre, at Danmark får en mere grøn klimapolitik, samt at Danmark og Europa kan blive uafhængige af fossil energi. 

Mere beskyttet natur i havene

30 procent af havarealet skal udlægges til beskyttet natur, mens otte procent skal være strengt beskyttet natur i 2028. På nuværende tidspunkt er fire procent af arealet udlagt til strengt beskyttet natur. Således vil mængden af strengt beskyttet natur på havarealerne være fordoblet i 2028, mens at Danmark samtidigt vil leve op til EU's 2030 mål for biodiversitet. 

De danske fiskere skal kompenseres

De danske fiskere skal kompenseres økonomisk, hvis den nye havplan medfører, at de ikke kan opretholde deres nuværende niveau af fiskeri, såfremt det ikke er muligt at henvise dem til nye arealer. Derudover afsættes der 75 millioner kroner frem mod 2030 for at sikre, at dansk fiskeri udvikler sig bæredygtigt. 

Miljø, økonomi og sikkerhed skal samtænkes

Havplanen realiseres med en 'økosystembaseret' tilgang, der er beskrevet i EU-direktivet på området. Det skal sikre, at havplanlægningen tager højde for økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekterne. Det skal sikre bæredygtig vækst i den maritime sektor. Der iværksættes endvidere en undersøgelse af, hvordan data fremover kan anvendes til at styrke havplanlægning. 

De danske have er essentielle for dansk forsvar

Den nye havplan skal bestyrke Forsvarets muligheder for at foretage øvelser på havet. Denne interesse er øget på baggrund af den nye geopolitiske situation i Europa med Ruslands invasion af Ukraine.

Der skal tages hensyn til mange aktører

Den nye havplan skal fortsat sikre gode rammer for alle aktører, der anvender havet i dag. Det indebærer blandt andet, at eksisterende energiproduktion, CO2-lagring og Danmarks internationale forpligtelser i forhold til sejladskorridorer og skibstrafik skal understøttes. Dette betyder også, at den nye havplan skal fremme sameksistens imellem vedvarende energi, fiskeri og naturhensyn.   

Mindre råstofudvinding

De udlagte arealer til råstofudvinding skal reduceres fra syv procent til fem procent. Denne reduktion er også et led i regeringens kommende råstofplan.  

De små justeringer

Der skal gøres en indsats for at reducere følgevirkningerne ved klapning. Klapning indebærer udgravning af render og havne, hvorefter 'materialet' dumpes på åbent hav. Der skal også gøres en indsats for, at udledning og overløb af urenset spildevand håndteres. Havplanen justeres også vedrørende marinarkæologisk deponi, CO2-lagring og genopretning af natur herunder ålegræs.  

Dyk ned i resten af havplanen her.

Forrige artikel Opsamling på temadebat: Ikke alle er lige håbefulde for LGBTQ+ i verdensmålene Opsamling på temadebat: Ikke alle er lige håbefulde for LGBTQ+ i verdensmålene Næste artikel 2030-panelet skifter sekretariat 2030-panelet skifter sekretariat
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.