Han modtog Danmarks største gyldne håndtryk. Nu skal han give SAS luft under vingerne

Det bliver den forhenværende topchef i Teva og Lundbeck, Kåre Schultz, der kan sætte sig for enden af bordet, næste gang SAS' bestyrelse mødes.

SAS har hentet en af de store skikkelser fra dansk erhvervsliv til formandsposten. Det er nemlig Kåre Schultz, der skal få firmaet til igen at vejre morgenluft.

Det oplyser SAS i en pressemeddelelse.

"Jeg er beæret over at blive udnævnt til ny bestyrelsesformand for SAS, og jeg ser frem til at lede bestyrelsens arbejde, mens SAS fortsætter sin stolte arv som Skandinaviens førende flyselskab," udtaler den nye formand.

{{toplink}}

Kåre Schultz har tidligere været administrerende direktør for Teva og Lundbeck. Før da var han viceadministrerende direktør i Novo Nordisk, hvor han ved sin aftrædelse modtog et gyldent håndtryk på 72 millioner kroner, hvilket dengang var det største i Danmarks historie.

Herudover har Schultz blandt andet været formand for Royal Unibrew og bestyrelsesmedlem i Lego.

Den nye formand overtager posten fra Carsten Dilling, der stopper efter en større omrokering i SAS. Flyselskabet ejes nu af Castlelake, Air France-KLM, Lind Invest og den danske stat.

{{toplink}}

Forrige artikel Formand for Danish Crown træder tilbage Formand for Danish Crown træder tilbage "grundet den svære situation" Næste artikel Særlig rådgiver vender tilbage til Ane Halsboe-Jørgensen Særlig rådgiver vender tilbage til Ane Halsboe-Jørgensen
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.