Finansministeriet udskyder længe ventet verdensmålsrapport
Regeringens årlige fremdriftsrapport om verdensmålene kommer ikke alligevel i september, oplyser Finansministeriet.
Hvordan går det med verdensmålene i Danmark?
Eller hvordan går det samlet set med at forbedre luftkvaliteten, genanvende mere affald, sikre fiskebestande, bidrage til fred i verden, få kvinder ind i bestyrelser, reducere Danmarks CO2-udslip og så videre?
Svaret på det spørgsmål og de mange underspørgsmål – eller i hvert fald regeringens svar – har været længe ventet blandt verdensmålsnørder og bæredygtighedstyper. Og nu må de som minimum vente lidt endnu.
Den fremdriftsrapport, som regeringen skal udgive som led i handlingsplanen for verdensmålene, er udskudt på ubestemt tid.
"Det bliver ikke i september, og for nuværende har jeg ikke nogen melding på, hvornår den lanceres," skriver en pressemedarbejder til Altinget.
Ifølge Altingets oplysninger var planen, at fremdriftsrapporten skulle være præsenteret onsdag 28. september.
Lanceringen skulle oprindelig have fundet sted til Verdensmålsugen, som blev udskudt på grund af det valg, statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge det radikale ultimatum skal udskrive senest 4. oktober.
"Det kan være en vigtig rapport i en valgkamp, fordi den viser, hvor det går godt, og hvor vi skal gøre en ekstra indsats," siger Sara Krüger Falk, formand for 2030-panelet, der rådgiver politikerne i arbejdet med verdensmålene.
Årlig status
Regeringen har i sin egen handlingsplan for FN's verdensmål fra sommeren 2021 forpligtet sig til at lave en årlig opfølgning på verdensmålene.
"Fremdriftsrapporten vil give en status for ministeriernes implementering af og opfølgning på Verdensmålene samt udviklingen i de fremsatte målsætninger," skriver regeringen i handlingsplanen.
Regeringen har i handlingsplanen udvalgt 50 målsætninger, der går på tværs af de 17 verdensmål og 169 delmål. En målsætning om vandmiljøet omfatter eksempelvis både mål 6 om rent vand og sanitet og mål 14 om livet i havet.
"Jeg tænker, at rapporten må være på trapperne. I panelet glæder vi os i hvert fald meget til at se den, fordi den vil give et klart billede af, hvordan det står til med de mål, der er sat i handlingsplanen," siger Sara Krüger Falk.
Rapporten er lavet med input fra alle fagministerierne og er ifølge Altingets oplysninger færdig. Finansministeriet vil dog ikke offentliggøre den endnu.
Nordqvist: Rapport kan vise retning
I støttepartiet SF ser Rasmus Nordqvist, ordfører for klima og international udvikling, frem til at få rapporten i hænderne.
"Det er et vigtigt arbejde, fordi rapporten kan hjælpe os med at se, hvad vi skal fokusere på, og hvad der skal skrues på nationalt og internationalt," siger Rasmus Nordqvist.
Han er ikke bekymret over, at rapportens udgivelse er udskudt.
"Al respekt for at ens tid nogen gange kan være presset. Bare man ikke glemmer det," siger Rasmus Nordqvist.
Sammenhæng
Den første handlingsplan for verdensmålene kom under VLAK-regeringen i 2017, dengang med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen.
Den første opfølgning, altså den første fremdriftsrapport, kom i juni 2018.
Et år senere var der valg, Mette Frederiksen vandt magten, og der kom ingen ny handlingsplan eller fremdriftsrapport i hverken valgåret 2019 eller coronaåret 2020. Først i 2021 lancerede regeringen sin handlingsplan for verdensmålene.
Rasmus Nordqvist er dog relativt tryg ved, at opfølgningerne kommer til at ske mere regelmæssigt fremover – også hvis regeringsmagten mod hans forhåbning lander i hænderne på blå blok.
"Det ville komme bag på mig, for der er et stort engagement i verdensmålene blandt toneangivende politikere i både Venstre og Konservative," siger Rasmus Nordqvist med henvisning til sine to udviklingsordførerkollegaer Katarina Ammitbøll (K) og Karen Ellemann (V).
{{toplink}}
Her er hovedpunkterne i regeringens udspil om uddannelser, velfærd og bureaukrati
KL efter stort reformudspil: Der skal fjorten gange så meget til
