Aktører: Mere styring af Innovationsfonden må ikke føre til hyppige kursskifter

Af Helle Nielsen-Elgaard, Jes Broeng og Marianne Thellersen
Innovationschef for Open Entrepreneurship, programansvarlig for Open Entrepreneurship og koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurship på DTU

Innovationsfonden skal fremover i højere grad bidrage til løsning af grøn omstilling og andre store samfundsudfordringer, og udfordringerne skal i højere grad besluttes fra politisk hold.

Det er nogle af de elementer, som regeringen og en stor del af Folketingets øvrige partier besluttede i en aftale om ændring af lovgrundlaget for Innovationsfonden.

Kernen i Innovationsfondens arbejde skal ifølge aftalen fortsat være at bidrage til samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem vidensinstitutioner og virksomheder.

Et arbejde, som er med til at øge forsknings- og innovationsindsatsen i danske virksomheder og med til at skabe vækst og beskæftigelse i hele landet. En anden vigtig opgave for fonden er at øge forsknings- og innovationsindsatsen i både store, mellemstore og små virksomheder.

Tid er en vigtig faktor
Begge dele tager tid, og derfor er det vigtigt, at den øgede politiske styring ikke ender i hyppige kursskifter afhængig af forhandlingsklimaet på Christiansborg.

I Open Entrepreneurship har vi i over to år arbejdet med at udvikle og afprøve modeller for, hvordan samarbejdet mellem forskere og virksomheder kan fungere optimalt. Projektet er støttet af Industriens Fond og går på tværs af danske universiteter.

Open Entrepreneurship-modellen har et stort potentiale, men vi kan se, at det også her tager tid og kræver ressourcer at modne gode ideer.

Det handler helt banalt om, at vejen til de succesfulde koblinger mellem forskere og iværksættere bygges på relationer, og at det derfor er afgørende at få opbygget et miljø, hvor disse nødvendige relationer kan etableres.

Traditionel tilgang kan udfordres
En anden erfaring fra projektet er, at det kan betale sig at udfordre den traditionelle tilgang til teknologioverførsel mellem universiteter og erhvervsliv.

Fremfor at forskere åbner virksomheder eller besætter ledende roller i selskaberne, fokuserer Open Entrepreneurship på at skabe rammerne for, at eksterne iværksættere og intraprenører kan udvikle startups i samarbejde med forskere på universiteterne. Det sker helt konkret ved, at erhvervsfolkene inviteres ind på universiteterne, hvor de har en aktiv rolle i at modne teknologien.    

Når det handler om gode ideer, som kan løse samfundsudfordringer, uanset om de er politisk prioriterede eller ej, så viser Open Entrepreneurship-modellen også, at det er svært på forhånd at vide, hvad forskning kan føre til i forhold til nye løsninger og virksomheder.

Det er svært, da det netop er mødet og den relation, som opbygges mellem forskere og intraprenører, som i mange tilfælde skaber innovationen.

Nye grønne løsninger, som prioriteres politisk, kan med andre ord opstå mange steder – indenfor mange forskningsområder, hvis det rette miljø for det er etableret.  

Langsigtet forsknings- og innovationskapacitet
Open Entrepreneurship er en indsats, der passer godt til, at der i det nye aftalegrundlag for Innovationsfonden også lægges vægt på, at fonden i højere grad skal støtte opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet, som gavner både det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Et fokus, som vi hilser velkomment, fordi de bedste forudsætninger for at skabe de rigtige løsninger – for eksempel til grøn omstilling – kræver langsigtet planlægning.  

Derfor er det en fordel at have det lange lys på, når det handler om politisk prioritering af indsatser, der skal understøtte vores samfundsudfordringer.

debat@altinget.dk