Dansk Metal: Erhvervspolitik er andet end skattelettelser

DEBAT: Vi skal have bredt den erhvervspolitiske diskussion ud for at undgå, at vi igen bruger et år på at diskutere skattelettelser, skriver Dansk Metals formand, Claus Jensen.

Af Claus Jensen
Forbundsformand, Dansk Metal

En række partier, tænketanke og interesseorganisationer har gennem den seneste tid harceleret over en række skatter, som Folketinget har vedtaget.

De mener, at erhvervslivet er hårdt spændt for på grund af coronakrisen, og det eneste rigtige er derfor at give erhvervslivet skattelettelser.

Den første del kan vi godt blive enige om, men skattelettelser på dette tidspunkt virker ærlig talt voldsomt. Erhvervslivet har siden coronakrisens begyndelse fået gavn af både hjælpepakker og den ekspansive finanspolitik, som regeringen og Folketinget har ført.

Samtidig er der senest blevet besluttet erhvervspolitiske lempelser for knap seks milliarder kroner i forbindelse med den grønne skattereform. 

Meget snævert perspektiv
Autopiloten om flere skattelettelser er for mig at se udtryk for et meget snævert perspektiv på erhvervspolitik. Og et billede, som, jeg desværre synes, er dominerende i store dele af debatten.

Jeg mener, at fokus i stedet bør rette mod at skabe vækst og beskæftigelse. Overordnet handler erhvervspolitik om at øge produktiviteten i samfundet. Kogt lidt banalt ned, så jo højere produktivitet, jo bedre konkurrenceevne, jo flere arbejdspladser, højere levestandard og bedre løn- og arbejdsvilkår.

Der er mange veje til større produktion. Her kan skattelettelser eller andre økonomiske incimenter i visse tilfælde være et middel, men bør ikke være et mål i sig selv.

De er et værktøj blandt mange i den erhvervspolitiske værktøjskasse. Vi kan for eksempel forbedre vores infrastruktur, så folk spilder mindre tid i trafikken. Vi kan få flere ufaglærte til at blive faglærte. Eller vi kan få energioptimeret virksomhederne. 

Udfordringer rækker ud over coronakrisen
Erhvervspolitik betyder noget. Særligt i denne tid, hvor Danmark og dansk erhvervsliv står foran massive udfordringer, der rækker langt ud over den nuværende coronakrise.

De seneste år har produktivitetsvæksten været stagnerende. Ude i verden foregår et teknologisk kapløb, som vi bliver nødt til i endnu højere grad at koble os op på.

Flere analyser, heriblandt vores egne i Dansk Metal, viser, at store dele af dansk erhvervsliv er langt bagud i den digitale transformation.

Ikke mindst de små- og mellemstore virksomheder, som trods alt er omkring 99 procent af alle vores virksomheder i Danmark.

Samtidig har vi store udfordringer i forbindelse med den grønne omstilling. Det kræver både innovation og gennemgribende energioptimering i dansk erhvervsliv.

Kræver et miks af pisk og gulerod
Hverken en digital eller energimæssig transformation kommer dog af sig selv.

Det forudsætter viden, knowhow og direkte hjælp og støtte. Det løser skattelettelser ikke alene. Det kræver tværtimod et miks af incitamenter, lovgivning og information, et miks af pisk og gulerod, der påvirker virksomhederne i retning af øget produktivitet, og et større fokus på løsning af de udfordringer, som vores samfund står overfor.

Mit håb for 2021 er, at vi får bredt den erhvervspolitiske diskussion ud, så vi ikke igen skal bruge et år på at diskutere skattelettelser.

Fremfor at indsnævre debatten, så lad os fokusere på, hvordan vi kan understøtte virksomheders transformationer, så de står stærkt i den globale konkurrence på den anden side af coronapandemien.

Forrige artikel Direktør: Ny afgift på overskuds­varme vidner om manglende indsigt i virkeligheden Direktør: Ny afgift på overskuds­varme vidner om manglende indsigt i virkeligheden Næste artikel HK til SMVdanmark: Drop det politiske spil om, hvem der bidrager mindst til at løse krisen HK til SMVdanmark: Drop det politiske spil om, hvem der bidrager mindst til at løse krisen
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.