Dansk Erhverv og Janssen: Prioriteringen af sundhedsområdet er en investering – ikke en omkostning

Prioritering af sundhedsområdet er under coronakrisen blevet set som en investering i danskernes sundhed – og ikke blot som en omkostning. Det må vi ikke glemme på bagkanten af pandemien, for der er mere end nogensinde brug for fokus på sundhedsvæsenets udfordringer, skriver Brian Mikkelsen og Julie Enevold Brooker.

At dømme efter statsministere Mette Frederiksens (S) åbningstale og indledningen på folketingsåret er en decideret sundhedsreform, eller en aftale om indretningen af sundhedsvæsenet mange år ud i fremtiden, ikke ligefrem nært forestående.

Der har ellers længe – meget længe – været talt om behovet for forandringer af sundhedsvæsenet, så det bliver gearet til en fremtid med væsentligt flere patienter med komplekse sygdomsbilleder. Samtidig har pandemien netop vist, at endog rigtigt meget kan lade sig gøre, når der er en retning – og i hvert fald et fælles mål og økonomi til at realisere målet.

Vi har set, hvordan der er blevet løftet i flok. Hvordan det er lykkedes at samarbejde intenst og hurtigt på tværs af sektorer og afdelinger. Hvordan tidligere tiders berøringsangst er blevet kastet bort, og det offentlige og private har samarbejdet om alt fra forsyningssikkerhed til sikring af fortsatte kliniske forsøg trods de givne vanskelige vilkår.

Kort sagt har vi været vidne til, at den økonomiske prioritering af sundhedsområdet også er blevet set som en investering fremfor blot en omkostning, og dét perspektiv må vi ikke tabe på gulvet her på bagkanten af corona.

Vidtgående interesse for sundhedsvæsenets udvikling

Tværtimod er det nu, at vi skal fastholde fokus på at investere i danskernes sundhed til gavn for den enkelt borger og for samfundet som helhed.

Dét ønske var også et gennemgående træk, da Janssen og Dansk Erhverv i sidste uge var vært for en Sundhedspolitisk Åbningsdebat på Børsen, et stenkast fra netop Christiansborg.

Alle deltagere, som talte både lands-, regional- og lokalpolitikere, patientforeninger, læger, sygeplejersker og andre med sundhedsfaglig ekspertise, var dybt engagerede i at få sundhedsvæsenets udvikling på Folketingets dagsorden i det kommende år. De var også enige om, at det har topprioritet at sætte sig i patienternes sted.

Vi kæmper i dag med lange ventetider indenfor for eksempel psykiatrien, mangel på at blive set og hørt som patient og pårørende og med manglende sammenhæng i patientforløbet.

Der er for eksempel forbedringspotentiale i forhold til at sikre bedre adgang til patientens data med det formål at understøtte sammenhængen i sundhedsvæsenet, uanset hvor patienten er i systemet. Alt sammen store udfordringer, som en kommende sundhedsreform skal søge at tage livtag med.

Udfordringerne bliver ikke mindre

Desuden er et af smertensbørnene i sundhedsvæsenet fænomenet ulighed, hvor der viser sig forskellige vilkår for patienter, alt afhængig af såvel personlige, sociale og økonomiske ressourcer som geografiske.

Der er ingen tvivl om, at nærhed betyder meget for mange patienter, og at det bør tænkes ind i, hvor eksempelvis fremtidige sundhedshuse placeres. Og at der skal tænkes i helheder, herunder sikring af rekruttering af sundhedspersonale, når et mere borgernært sundhedsvæsen udfolder sig i fremtiden.

Når der i fremtiden kommer flere kronikere, flere ældre og patienter i det hele taget, vil problemet ikke blive mindre. Det forventes, at flere opgaver flyttes væk fra hospitalerne og ud til de praktiserende læger og kommunerne. 

Det forudsætter dog, at kvaliteten af behandlingerne bliver fastholdt, og at der ikke sker et skred på den konto. Her er to af løsningerne nationale kvalitetsstandarder og forløbsprogrammer på tværs af sektorerne.

Det lange lys skal på

Der vil være brug for, at de praktiserende læger får langt bedre adgang til at trække på sygehusenes ekspertise, så eksempelvis behandlingen kan komme i gang hurtigst muligt.

Det er også særdeles vigtigt, at vi får gjort noget ved en de føromtalte ventetider hos speciallægerne. For eksempel er det vigtigt hurtigere at få diagnostiseret og behandlet psykiske lidelser.

Disse har nemlig stor indflydelse på patientens trivsel og sociale velvære. Med andre ord er der brug for, at Folketinget tager det lange lys på og for alvor kommer i gang med en mangefacetteret udvikling af fremtidens sundhedsvæsen.

Vi er som virksomheder klar til at bidrage til samtalen og til at fortsætte samarbejdet med myndighederne med det formål at investere i danskernes sundhed. Der er et momentum for tiden, og det ville være virkelig godt, hvis politikerne nu er parate til at ride videre på det.

Forrige artikel COWI: Bedre designløsninger for fodgængere bringer os et skridt nærmere Verdensmål 11 COWI: Bedre designløsninger for fodgængere bringer os et skridt nærmere Verdensmål 11 Næste artikel DI: For få byrådskandidater har øje for de lokale virksomheders vilkår DI: For få byrådskandidater har øje for de lokale virksomheders vilkår
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.