Bæredygtighedskonsulent: Erhvervslivets stigende interesse i ESG er et paradoks for verdensmålene

ESG har trukket bæredygtighed op på et strategisk niveau i virksomhederne, fordi en ESG-score er meget målbar og konkret at forholde sig til. Det er omvendt svagheden ved verdensmålene. Men det vigtigste er hverken verdensmål eller ESG-point, men at man kan tjene penge uden at ødelægge planeten, skriver Steffen Max Høgh.

På det seneste er der sket et skift i bæredygtighedssnakken, og stille og roligt taler erhvervslivet mere om ESG og mindre om FN’s Verdensmål. I min optik er det både godt og skidt – men helt sikkert fuldt forståeligt. Verdensmålene har nemlig nogle helt klare begrænsninger, som gør ESG langt lettere tilgængeligt for virksomhederne.

ESG står for Environmental, Social og Governance, og det er et sæt standarder og kriterier, virksomheder rangerer på – og investorer forholder sig til. En ESG-score er meget målbar og konkret at forholde sig til – og det er omvendt svagheden ved Verdensmålene.

Men måske giver det heller ikke mening at sammenligne de to alt for tæt. Det er to forskellige størrelser.

Login