Wermelin raser over drikkevandssag: Miljøstyrelsen bør overveje ”ansættelsesretlige” tiltag

REDEGØRELSE: Efter at have modtaget en redegørelse om den ulovlige forvaltning af drikkevandsområdet i Miljøstyrelsen, er miljøministeren ude med riven. Det kan få konsekvenser for de involverede, lyder det.

Miljøministeren er uhørt hård i sin kritik af Miljøstyrelsens ulovlige praksis på drikkevandsområdet - ikke mindst af de ansatte, der har siddet med ansvaret på drikkevandsområdet.

I en pressemeddelelse henstiller hun således til, at Miljøstyrelsen nu tager stilling til ”eventuelle ansættelsesretslige tiltag”.

”Vandet fra vores vandhaner skal vi trygt kunne drikke, og det kræver tillid til, at vores høje krav til beskyttelsen af drikkevandet bliver overholdt. Derfor er det dybt uacceptabelt, at Miljøstyrelsen på flere punkter ikke har styr på forvaltningen. Det har jeg bedt min departementschef om at påtale over for Miljøstyrelsens direktør," siger miljøminister Lea Wermelin i pressemeddelelsen.

Login