Ugens embedsmand: Lene Schmidt har oplevet specialiseringen af Rigsrevisionen gennem 20 år

Afdelingschef i Rigsrevisionen Lene Schmidt oplever, at både tempoet og kompleksiteten er steget. Men samtidig har specialiseringen af Rigsrevisionen givet en stærk faglighed. En god beretning – både fagligt og i dialog med de reviderede institutioner - er vigtigt for troværdigheden, mener hun.

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?

Arbejdet som afdelingschef i Rigsrevisionen er meget varierende hen over året. Lige nu sidder jeg sammen med andre gode kræfter og kvalitetssikrer nogle interessante beretninger, der skal offentliggøres i løbet af de næste par måneder.

I nogle faser kvalitetssikrer kontorchefen produktet, og på andre tidspunkter er det afdelingschefen og rigsrevisor. Proceduren for kvalitetssikring af vores produkter er omhyggelig, fordi vores arbejde kan få stor betydning for dem, vi reviderer, og fordi vi altid skal levere det bedste produkt til statsrevisorerne.

Login