Ugens embedsmand: Benedikte Frank har en særlig passion for rekruttering

MØD EMBEDSVÆRKET: Benedikte Frank har kun arbejdet i embedsværket i fire måneder. I dag står hun i spidsen for udviklingen af en ny fællesstatslig løsning for rekrutteringstest til ledere.

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?
Sammen med et fantastisk team har jeg fået til opgave at opbygge en ny fællesstatslig løsning for rekrutteringstest til lederrekrutteringer. Rekruttering af de rette ledere til staten har stor indvirkning på kvalitet, målopnåelse og trivsel på de statslige arbejdspladser. Vores ambition er at finde den bedste test på markedet, og jeg bruger derfor lige nu en stor del af min tid på at undersøge markedet for rekrutteringstest.

Du kommer fra et job i det private erhvervsliv. Hvad er den største forskel på at arbejde i det private og i det offentlige?
Den største forskel er, at omdrejningspunktet i det private er forretningen og kunderne. Her er det kundernes efterspørgsel og adfærd, der er styrende for retningen og beslutningerne. I embedsværket er det særligt de politiske retninger, der er styrende. Derudover er kravet om transparens og grundighed i højsædet i embedsværket.

Login