Smal konkurrence-analyse møder bred kritik

REGULERING: Hverken advokater, Forbrugerrådet eller domstole er tilfredse med, at en snæver gruppe af ministerielle embedsmænd skal afgøre behovet for mere konkurrence i advokatbranchen.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) møder skarp kritik, efter hun har nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere, om og hvordan reguleringen af advokatbranchen kan ændres for at skabe bedre konkurrence.

Arbejdsgruppen består udelukkende af embedsmænd fra Finans-, Jusitits- samt Erhvervs- og Vækstministeriet. En sammensætning, der særligt er faldet Advokatsamfundet og Danske Advokater for brystet.

”Når man skal lave en analyse af lige nøjagtigt advokatreguleringen, så er det helt afgørende, at man også inddrager de organisationer, som ved noget om området. Derfor er det særdeles beklageligt, at man ikke inddrager de vigtigste aktører,” siger Advokatsamfundets generalsekretær,Torben Jensen.

Login