Skærpet regulering kan ramme lønmodtagere på pengepungen

OVERENSKOMST: Nye overenskomster ser ud til at give reallønsstigninger til kommunalt og statsligt ansatte. Men samtidig bindes deres løn tættere til udviklingen i det private, hvilket kan koste på pengepungen, hvis en ny krise rammer.

Mens der er udsigt til, at de kommunalt ansatte får lidt flere penge i lønningsposen de næste år, måtte fagbevægelsen under de netop overståede overenskomstforhandlinger give arbejdsgiverne en indrømmelse på den generelle regulering af lønudviklingen.

Kompromiset betyder, at de kommunale lønninger ikke kan stige mere end lønningerne i det private. Sker det, vil et såkaldt privatlønsværn barbere den ekstra pose penge væk, så forskellen udlignes fuldstændigt.

Værnet er en skærpelse af en tidligere ordning, der i princippet tillod lønningerne i det offentlige at udvikle sig en lille smule mere positivt end lønningerne i det private.

Login