Ord mod ord og udokumenterede rygter: Derfor kunne Fredericia Kommune ikke bortvise tidligere kommunaldirektør

For nyligt slog en faglig voldgift fast, at det var uberettiget, da Fredericia Kommune i 2021 bortviste tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe med beskyldninger om en 'nær og intim' relation til kommunens tidligere borgmester. Nu er afgørelsen offentliggjort, og Altinget har nærlæst den.

Tæt dans ved en julefrokost, på en bar og til KL’s kommunaløkonomiske forum i Aalborg er ikke bevis på, at Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) og kommunens daværende kommunaldirektør havde et nært, intimt og for to personer i deres roller upassende forhold.

Det slår opmand Lene Pagter Kristensen fast i afgørelsen af en faglig voldgift, der for nyligt satte punktum i en langstrakt strid mellem Fredericia Kommune og kommunens tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

Annemarie Zacho-Broe blev i marts 2021 bortvist fra kommunen i kølvandet på en afdækning af hendes håndtering af vedvarende rygter om hendes forhold til borgmesteren samt en række konkrete dispositioner, som kommunaldirektøren har haft det overordnede ansvar.

Login