Ny bog tager os med i Finansministeriets maskinrum gennem 50 års økonomisk historie

Tidligere departementschef Jørgen Rosted har siddet i det politiske økonomiske maskinrum siden 1970’erne. Hans bog giver indsigt i, hvordan man tænkte i Finansministeriet og rejser centrale problemstillinger om den økonomiske udvikling fra 60’erne til de økonomiske modellers rolle i dag. Rosteds svar er delvist nye og ganske spændende læsning, skriver Niels Kærgård.

En klog professor i økonomi sagde engang, at økonomien er præget af mange gode svar, men få gode spørgsmål. En anden variant af det tema er historien om den tidligere studerende, der besøger sin gamle professor og så ser de eksamensspørgsmål, professoren arbejder med. Han undrer sig over, at det er de samme spørgsmål, han selv blev spurgt om for årtier siden. Den gamle professor forklarer ham så, at ’i økonomi er det ikke spørgsmålene, men svarerne, vi skifter ud’.

Forhenværende departementschef Jørgen Rosted udgav her i efteråret bogen ”Den økonomiske genopretning 1976-93 set fra maskinrummet”. Den behandler to af de gamle spørgsmål: Hvordan forklares den økonomiske udvikling fra 1960’ernes højkonjunktur over 1970’ernes krise til genopretningen i 1980’erne? Og hvad er de økonomiske modellers rolle ved tilrettelæggelsen af den økonomiske politik?

Jørgen Rosted har i hele perioden som gradvist højere og højere rangeret embedsmand været med i maskinrummet, og de svar, han giver, er delvist nye, så det er ganske spændende læsning.

Login