Ministerier skærper interne kontroller efter kritik af risiko for svig fra statsansatte

Flere ministerier styrker ledelsesfokus på interne kontroller og gør det sværere for ansatte både at kunne godkende og udbetale udgifter. Det sker, efter Rigsrevisionen sidste år kritiserede ministeriernes bolværk mod svig fra medarbejderne.

Det var en krads kritik af ministerierne, der sidste år landede på Rigsrevisionens hjemmeside, kort før julefreden sænkede sig.

Statens vagthund fandt det meget utilfredsstillende, at “ministerierne generelt har så svage interne kontroller og forretningsgange, at det er muligt for statsansatte at begå svig på indkøbs-, løn- og tilskudsområdet, uden at det bliver opdaget”.

Beretningen var en udløber af en række svindelsager i det offentlige med Britta Nielsens millionsvindel i Socialstyrelsen som den mest kendte.

Login