Miljøstyrelsen nedjusterer pris for udflytning

SKØN: Færre udgifter til blandt andet husleje og dobbeltbemanding betyder, at Miljøstyrelsen nedjusterer sit skøn for omkostninger til udflytning.

Regeringen ser ud til at måtte hive færre millioner end ventet op af lommen for at flytte Miljøstyrelsen til Odense.

Det seneste skøn fra Miljøstyrelsen er, at man i perioden 2018-2022 vil have udgifter for 167 millioner kroner. I maj lød skønnet på et interval mellem 184 og 204 millioner kroner.

“Forskellen mellem dette og det seneste skøn skyldes primært nedjustering af huslejeudgifter, reetableringsudgifter i forbindelse med fraflytning af lejemålet i Haraldsgade samt udgifter til dobbeltbemanding,” forklarer vicedirektør Lars Møller Christiansen i en mail.

Login