Lederne udpeger ny forperson

Lederne har ved deres generalforsamling peget på Pernille Fruergård Simonsen som ny forperson for lederorganisationen. Hun overtager fra Svend Askær, der forlader posten efter 22 år.

De seneste to år har Pernille Fruergård Simonsen været næstformand for Lederne. Nu overtager hun teten som forperson fra Svend Askær, der stopper efter 22 år på posten.

Det oplyser Lederne i en pressemeddelelse.

"Jeg har det som en fisk i vandet, når jeg kan drible i krydsfeltet mellem bestyrelsesarbejde, ledelse, strategi og politisk arbejde. Og netop derfor er rollen som forperson en drømmeposition for mig, fordi den indeholder alle de elementer, jeg brænder for," siger Pernille Fruergård Simonsen om den nye rolle.

Login